Fællesskaber for faen

Jeg er ikke ekspert, på nogen måde (i noget egentlig;)). Alligevel tør jeg godt sige at mennesket har brug for fællesskaber. For at føle sig som en del af noget. I større eller mindre grad. Vi er jo sociale væsener, og det er omgangen med andre mennesker, der former os. I hvert fald kan jeg sige, at det er sådan jeg selv oplever det.

Her i den andelsforening hvor vi bor, midt på Frederiksberg med en skøn, grøn gård og dejligt børneliv, har vi et rigtig godt naboskab. Indtil for nylig, var vi fem familier bare i vores opgang, med jævnaldrende børn. De rendte ind og ud hos hinanden, spiste sammen hos den ene og den anden og det sociale samvær var let tilgængeligt og godt. Vi grillede og drak kølig hvidvin i gården om sommeren, og om vinteren drak jeg kaffe hos naboerne, med jævne mellemrum. Der var et fællesskab, et naboskab, som jeg i den grad trivedes rigtig godt i. Det var følelsen af at der altid var nogen. Både til en sludder, til at passe barn, til at låne en liter mælk, til at overdrage nøgler når vi lånte vores lejlighed ud. Det var bare sådan en rar følelse. For jeg var rimelig ny i København og havde ikke stort netværk her ovre, da vi blev gravide og flyttede ind her. Men så, sidste sensommer, skete der en relativt stor fraflytning. Tre af familierne i opgangen flyttede ud af byen, langt væk, og der kom to unge par og en familie med ét barn i bytte. Og pludselig var min søns legekammerater væk. Det der med at banke på hos hinanden og have nem adgang til legekammerater forsvandt mere eller mindre. Det samme gjorde mit (vores) naboskab. Egentlig var venskaberne med naboerne under forandring. De havde ikke samme behov for det sociale som mig. Vi var ret forskellige, men det var for mig ikke et problem. Men det blev det så alligevel. Stadig efterlod deres fraflytning en form for et tomrum for mig. Det tog mig egentlig noget tid at se, at det var det jeg oplevede. Et tomrum. Et savn. Fordi nu var det der fællesskab, uanset om det så egentlig var mest på mit initiativ og mest mit behov, faktisk væk.

Og tankerne om bofællesskab begyndte igen at rumstere.

Jeg har al den tid vi har boet her på Frb godt kunnet tænke mig at have flere muligheder for f.eks at spise sammen med andre familier i hverdagene. Tit drømte jeg om at vi kunne have fællesspisning for os i opgangen, i vores bestyrelseslokale. Vores lejligheder er for små til at flere end max to familier kan spise sammen. Og jeg drømte om at skiftes til at stå for maden og dermed skiftes til at få den serveret. Jeg drømte om at vi kunne tage hinandens børn med hjem fra institution og skole og om at vi kunne hjælpe hinanden med at passe børn nogle timer her og der. Det sidstnævnte gjorde vi i starten, da min søn var mindre. Men det holdt op. Jeg ved ikke hvorfor de andre ikke ønskede det, men da det efterhånden kun var os der spurgte dem, ebbede det ligesom ud.

I et bofællesskab har alle et ønske om at hjælpe hinanden. Være noget for hinanden. Være der for hinanden. Ikke nødvendigvis være hinandens bedste venner, men være hinandens netværk. Støtte. Et fællesskab. En landsby.

Jeg har bare så svært ved at forstå, hvorfor vi alle sidder i vores egne køkkener/spisestuer hver eneste aften, med vores egen lille familie, med vores hjemmelavede mad med nok til kun os. Jeg føler virkelig ikke at det er sådan vi er skabt. Jeg føler vi alle er os selv nærmest, på en ret ærgerlig måde. Vi jerner rundt for at skabe identitet og på hvilken bekostning? Jeg forstår det bare ikke. Det gør i hvert fald ikke mig lykkelig. Så er det sagt!

2 thoughts on “Fællesskaber for faen

  1. Jeg sidder med
    Præcis det samme tanker!

    Her er vores andelsforening står og med mange børnefamilier. Alligevel sker det ikke helt, men jeg drømmer, ikk?

    Kan heldigvis se at der med Else
    er ved at vokse et nyt hold børn op, hvor flere af børnenes forældre måske har det på samme måde, så håber lidt at der kan skabes et fællesskab. Det er nemlig så tåbeligt at vi alle stresser med at lave aftensmad osv, når vi lige så godt kan løfte opgaven i fællesskab. Tænk på al den tid det vil frigive!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s