Urkraft og vidunderlig oxytocin

Efter jeg selv har født, første gang lang, hård og vaginal fødsel, anden gang emotionelt hårdt, planlagt kejsersnit (pga. placenta prævia), er fødebilleder noget af det smukkeste jeg ved. Jeg bliver dybt berørt af dem og det sammensurium af følelser de afbilder.

De her billeder kan jeg blive ved med at kigge på, om og om igen (sammen med dem fra mine egne fødsler, selvfølgelig).

 

kejsersnit-tåre

Det sidste berører mig især (det med damen, der får kejsersnit, og fælder en tåre). Den samme blanding af tristhed og lykke, følte jeg selv under mit kejsersnit. Jeg ville sådan ønske at min lille datter i det mindste selv kunne sige til, at nu var hun klar til at komme ud. Det var 14 dage før termin, og jeg vidste bare hun SLET ikke var parat til verden endnu. Men det var for farligt at vente, sagde lægerne, og selvom jeg var fuldstændig tryg ved hele operationen, så var det mere traumet i at blive hevet ud af sine lille hul på den der måde, der virkelig bekymrede mig. Det var virkelig, virkelig hårdt.

Billederne viser også en overflod af oxytocin, kærlighedshormonet. Lykken, styrken, kærligheden bruser frem i de der livsændrende situationer. At føde er fucking fedt. Hårdt, smertefuldt, grænseoverskridende. Men også mega fantastisk. Man bringer jo sit helt eget afkom til verden her, og der findes vitterligt intet bedre.

Hvis man har lyst til at se alle billederne (fra en fotokonkurrence), så findes de her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s