Hjemmebørn

Den her kronik fra Information er efterhånden et par år gammel. Alligevel har den lige nu et (nyt) liv i mit Facebook netværk af hjemmegående. Den handler om at børn der ikke går i daginsitution, bestemt ikke bare sidder derhjemme og visner, sådan som ordet “hjemmebørn” måske leder een til at tro. De er ude og lære om livet og verden omkring dem og få kammerater og oplevelser.

Børn, der ikke kommer i institution, kaldes ofte for hjemmebørn. Det er vel det samme som at sige børnehavebørn eller dagplejebørn. Det sætter ikke mit pis i kog. Og jo, børn der ikke går i institution er selvfølgelig ikke “bare” derhjemme, men ude og opleve og i legegrupper og mødes med andre børn og får sociale kompetencer og ny viden. Men altså jeg vil nu godt sige, at vi selvfølgelig er meget mere hjemme, end hvis børnene og jeg skulle afsted fuld tid, hver dag, mere eller mindre året rundt.

Jeg føler mig mega heldig, at have denne tid (de seneste seks måneder har jeg haft begge børn hjemme) med vores børn. Jo, der er dage hvor det er benhårdt. Jeg tager ikke bare en kaffepause eller sidder og glor ud i luften og tanker op. Jeg er på hele tiden, hele dagen, hver dag. På mange måder er det “nemmere” at gå på arbejde. MEN, når det så er sagt så skal vi jo ikke ræse ud af døren hver morgen. Som oftest kan vi være klar til at komme ud kl 10, men så er der også lige lidt pres på til sidst (for som regel har vi en legeaftale eller skal i legestue/-gruppe). Vi kan godt lide at starte langsomt og det er bestemt een af fordelene ved hjemmelivet.

Men det er bestemt ikke det samme som, at vores børn ikke lærer det, dem der går i institution gør. Jeg tænker mere at min datter, der aldrig har været passet ude, er blevet skånet for en hel masse. Ting som min søn var igennem (han startede i vuggestue som 11-13 mnd), som var benhårdt, hjerteskærende og smertefuldt og som stadig hjemsøger mig den dag idag. Det handlede ikke om vuggestuen, men om hans følelser omkring det at skulle være der. Kunne jeg spole tiden tilbage, var han blevet taget ud og vi havde fundet en blid dagplejer i stedet.

For institutionslivet er bare så hårdt. Besparelserne er en realitet og selvom det for mange lyder som klicheer, de ikke orker høre mere om, og “børnene tager jo ikke skade”, så er det bare sådan, at pædagogerne har svært ved at stå inde for deres arbejde, under de vilkår de arbejder. Jeg kender pædagoger, der ikke selv vil have deres børn i vuggestue, fordi de ikke vil udsætte deres børn for manglende hænder og manglende omsorg (ikke af vilje, men af nød, fordi der er for få voksne til at være der for alle børn). Det giver mig decideret ondt i maven og det snører sammen i min hals, når jeg forestiller mig, hvordan det må være for et (lille) barn, at sidde der på gulvet og græde, uden at kunne blive trøstet. Avavav mit hjerte. Og det er jo noget vi som samfund må forholde os til. For det kan jo ikke fortsætte på den måde. Det er jo ikke godt for nogen som helst.

Min søn starter i friskole til august. Der skal jeg, forhåbentlig, igang med at arbejde lidt igen, og så skal min datter jo ud og passes. Jeg vil egentlig gerne finde en blid dagplejer eller på en anden måde helt undgå at skulle have hende i vuggestue. Det er bare sådan jeg har det. Jeg kan igen mærke at min hals brænder og føles snæver, når jeg tænker på det. Altså at hunkan risikere at skulle passes et sted, hvor der ikke er tid til eller mulighed for, at alle hendes behov bliver mødt. Jeg ved godt at alle forældre ønsker at DERES barn bliver set. Og jeg ved at pædagogerne gør deres absolut bedste. Jeg synes bare ikke vi kan være det institutionsliv, som det er lige nu, bekendt overfor hverken børnene eller de ansatte.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s