Vennetjenester for penge

Lej en moster, lej en far og den slags besynderligheder, er de seneste år blomstret i vores lille land. Der er åbenbart et marked for at sælge ydelser, som jeg ikke synes man bør skulle købe sig til. Alligevel har vi som familie flere gange stået i situationer, hvor vi på een eller anden måde har overvejet at betale for hjælp. Og det gør vi da også. Vi betaler ofte for en barnepige, når vi skal ting sammen. Vi måtte betale en maler for at spartle, sætte filt op og male et forholdsvis lille rum i vores lejlighed, fordi vi simpelthen ikke selv magtede opgaven.

Det er naturligt at bede sit netværk om hjælp når man skal flytte. Men, det er som om at al anden hjælp efterhånden er svær at bede om (hvis den skal være gratis). Vennetjenester er et begreb jeg er vokset op med i stor stil. Min far er snedker og han har bygget køkkener, lavet garager og alt muligt andet hjemme hos venner og bekendte igennem min opvækst. For mig er det naturligt at man hjælper hinanden. Og jeg vil helt ærligt selv mega gerne hjælpe, men der er bare ikke nogen der spørger. Og jeg spørger nok heller ikke andre (nok). Og hvor er det bare ærgerligt.

Jeg vil så gerne passe andres børn. Også selvom vi har to af vores egne derhjemme. Jeg vil gerne hjælpe med at male venners badeværelse, hvis det trænger til en opfrisker. Jeg vil gerne invitere på “spis og skrub af” i hverdagen (hvor man mødes efter arbejde, spiser og så gå hver til sit for at børnene kan blive puttet som vanligt). Jeg vil i det hele taget bare gerne hjælpe, men bliver ikke spurgt. Og sådan tror jeg faktisk bare det er. Man lejer en moster eller en handyman og får ordnet sine ting uden at belemre andre.

Vennetjenester er jo til for at aflaste hinanden. Og for at forsøde hinandens liv. Man giver og man tager. Og det er så vigtigt at det går begge veje. For man vil jo ikke altid være den der spørger og aldrig kan give igen. Det er ikke fedt at skulle holde regnskab med hvor man skylder.

Jeg prøver at starte med mig selv. Vi har indenfor den sidste måned to gange haft fantastiske venner (Helle og Kim!) til at passe vores børn nogle timer, mens vi var til parterapi. Da Helle sagde ja, måtte jeg sætte mig ned og tude. Den der følelse af at der var nogen der helt oprigtigt godt gad være der for os og vores børn, bare fordi, var så overvældende. Og jeg glæder mig til jeg en dag kan give igen. Det føles jo bare så godt at vide at man har nogen, og vide at man kan hjælpe nogen. Følelsen af nogen der er der når man har brug for det er pisse uvurderlig. Lykke-helt-ned-i-maven, tårer-i-øjne-og-næse, klump-i-halsen fucking fantastisk følelse.

 

 

 

One thought on “Vennetjenester for penge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s