Solrigt, sydeuropæisk samvær

Vi holder sommerferie lige nu. På Sardinien. Her er fuldstændig fantastisk, men det er nu ikke det jeg vil skrible om.

Italienere har et mere afslappet forhold til samvær og bruger meget tid sammen med familien. De bor måske tæt på hinanden eller prioriterer i hvert fald at tage sig tid til at være sammen. Det betyder at børnene er sammen med kusiner og fætre en hel del og det er ret uhøjtideligt. Man spiser noget mad og børnene løber rundt. Den der måde at være sammen på er jeg ret vild med. Det er jo i den grad et fællesskab. Og man kommer og går og er som det passer i ens egen lille familie mere eller mindre uafhængigt af hvad de andre gør. Det kan jeg virkelig godt lide. Det gør det bare lidt nemmere at være sammen når det er normalen at man bare gør det som man selv synes giver bedst mening for een selv. 

Ikke så mange dinkedarer. Man er sammen ofte og det gør det vel bare nemmere. Eller man er sammen så ofte somman selv kan og vil og det er den del jeg er vild med. 

Det er jo det jeg savner. Det der naturlige samvær. Hvor alle bidrager. Hvor alle tager deres del i familien i det omfang dekan. Fordi man gerne vil.

Sydeuropæiske solrige tanker om samvær og fællesskaber.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s