Gæstfrihed og nærvær 

Gæstfrihed er et begreb jeg altid virkelig har forbundet med noget godt. Jeg er vokset op i et ret gæstfrit hjem og jeg anser også mig selv for at være det nu som voksen. Alligevel så er det hele nok ikke så gæstfrit som det kunne være.

Feks har vi aldrig spontant nogen til at spise med. Jo somme tider min søns venner, men de har også fået nej, hvis vi ikke hat syntes vi havde mad nok. Og især det sidste er jeg begyndt at tænke meget over. Jeg tror mange moderne danskere tager især aftenmåltidet ret alvorligt. Det skal forstås på den måde at mange ofte har en travl hverdag og bruger aftensmaden til noget at samles om og finde tid og nærvær med hinanden i familien. Og det har jeg bestemt også selv behov for. Altså at være sammen med min mand og mine børn om et måltid. Men jeg har nok bare ikke det der behov for at vi isolerer os på den der måde, som vi alligevel det meste af tiden ender med at gøre. For mig kan vi sagtens være sammen med andre, mens vi tjekker ind hos hinanden, nyder hinandens selskab og nærvær. Jeg nyder nemlig rigtig meget at være sammen med min familie sammen med andre. 

I Sydeuropa (hvir jeg stadig er på ferie med min familie, og lige nu også mine forældre) er samværet også altid i fokus. Det vigtige er at være sammen med hinanden og gerne om (store) måltider. Igår var vi inviteret ud til min kusines mands onkel (på landet på sardinien) og spise aftensmad. Onklens kone havde kokkereret helt vilde mængder af lækker mad og gæstfriheden ville ingen ende tage. Der var plads til børn og voksne og selvom vi ikke kunne tale et ord direkte med hinanden (ind imellem oversatte min kusine lidt) så havde vi en fantastisk oplevelse af nærvær i en forsamling med måske 15 mennesker. Det var det der naturlige samvær jeg altid er så optaget af, som bare var der. Der var mega meget mad og det hele var så lækkert. Alt kom fra egen produktion eller fra datterens kærestes forældre eller naboen osv.. Det var jo måltidet vi samledes om og selvom jeg aldrig kan blive en italiensk mama og diske op med sådan en menu, så føler jeg mig alligevel inspireret af hele oplevelsen.

For mad har vi jo selv altid nok af. Vi mangler ALDRIG noget. Man kan altid lige spæde tomatsaucen op eller koge lidt mere pasta, købe en baguette eller lave et spejlæg så der er nok til alle. Nogen gange kunne man sikkert også bare nøjes med at spise lidt mindre. Min pointe er at vi godt kunne lære nogey af gæstfriheden. Ikke tage det så tungt hvor mange munde der er at mætte, men i stedet fokusere på alt det samvær og nærvær man kan putte ind i sådan et måltid ved at være sammen med ens omgangskreds. 

Jeg vil i hvert fald altid gerne gøre plads til flere om vores lille spisebord. Så må vi sidde lidt klemt – og hvad så! Hvis man begynder at fokusere på alle begrænsningerne, så bliver det svært at få til at lykkes. Så fremover er der gang i de store kødgryder hos os, så der altid kan sættes flere tallerkener på bordet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s