Normaliser langtidsamming

I denne uge er der en masse fokus på Langtidsamning i medierne. Det er jeg virkelig glad for, for det er et vigtigt emne at tage op. Det er, i Danmark, lidt et tabu at amme “større” børn. Normen er at man ammer sit spædbarn og idet sst anbefaler seks måneder, stopper mange der omkring. Med min førstefødte stoppede det selv, da han var 11 mnd. Det var fint dengang. For mig og for ham. Nu har jeg en datter på 20 mnd som jeg stadig ammer ret meget. Antal gange på en dag kender jeg ikke, hun får når hun vil. Der er fri babse-bar. Om en måned starter hun i vuggestue (gisp) og så kommer der jo helt naturligt en nedtrapning der. Men jeg har ikke tænkt mig at gøre noget forberedende i forhold til amning, og jeg har da også tænkt mig fortsat at amme så meget min datter vil, når vi er sammen. Det giver mening for mig. For os. 

Amning er mange ting. Det er næring, nærvær og tryghed. Det er sundt for barnet, både emotionelt og fysiologisk. For mig er det helt genialt. Og jeg har bare oplevet, på egen krop, at mælken følger efterspørgslen og jeg synes det er så fedt at det regulerer til mit barns behov. Jeg har det godt med at amme.

Mange gange hører man sådan noget vås med at det er morens behov, når barnet bliver større. Til det vil jeg sige at jeg har mindre frihed, min krop er ikke kun min egen, jeg skal tænke på ammevenlighed når jeg køber tøj eller klæder mig på til at gå ud med min datter fordi jeg ammer. Det er mit barns behov at amme og indtil videre vil jeg gerne give hende det, så længe hun ønsker.

Desuden anbefaler WHO amning i minimum to år og grunden til man herhjemme siger noget andet, er fordi det kulturelt er blevet normen at man som mor skal væk fra sine børn, når de er ganske små. Det er for mig i det hele taget ikke optimalt, da børn har brug for primære omsorgspersoner i deres første år. Men det er en anden snak. 

Når min datter starter i vuggestue synes jeg det er så fedt at have amningen, så jeg kan tanke hende op på nærvær og tryghed når hun er sammen med mig. Nu ville jeg ønske jeg havde haft det med min søn, der havde det meget hårdt med at skulle i institution. 

Normaliser amning – for det er simpelthen så genialt hvordan naturen har udstyret os med den mulighed!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s