Piedestal, nej tak

Der er et klogt menneske, der har gjort mig opmærksom på noget ret vigtigt. Noget jeg ikke selv var opmærksom på. Noget som jeg kunne bruge en masse negativ energi på at skamme mig over, men som jeg i stedet vil tage til efterretning og råde bod på.

Når jeg skriver en post om langtidsamming, om at jeg ikke bryder mig om tanken om at have min datter i vuggestue og den slags, så gør jeg mig selv enormt hellig. Jeg sætter mig selv på en piedestal og skaber bare en kløft under mig, til andre mennesker der ikke deler mine tanker. Og det er der eddermame ikke meget mening i, når grunden til al denne snak, faktisk er at jeg higer efter fællesskaber og nærværende relationer til mig og min familie. For noget jeg glemmer i alle mine skriblerier er naturligvis at anerkende, at min måde ikke nødvendigvis er den eneste rigtige (for pokker da, nej, men havde ikke tænkt det nødvendigt at sætte ord på). 

Der er absolut intet forkert i at gå i vuggestue. Der er intet forkert i ikke at amme, eller kun amme begrænset – på nogen som helst måder. Alle gør deres bedste. Der er mange måder der er gode. Og omsorg kommer ikke kun i een indpakning.

Jeg er på ingen måder hellig. Jeg har virkelig prøvet at være det. At blive det. Men det har også været tæt på at knække mig. Hvis jeg får modet, kan det være jeg fortæller lidt mere om det. Men for nu så:

Undskyld. Jeg er ikke bedre end nogen. Jeg ønsker ikke at være bedre end nogen. Jeg ønsker at rumme alle og det gør jeg faktisk i virkeligheden. Jeg er rummelig og empatisk og jeg vil bare gerne finde roen i mig selv, finde mit indre anker og lykken. For jeg har alt. ALT. Og mit liv er fantastisk ❤️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s