Fællesskaber for krop og sjæl

Der er faktisk to ting, der interesserer mig rigtig meget – sundhed og fællesskab. Altså forstået på den måde, at de to emner, hver for sig, interesserer mig meget. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget på sammenhængen mellem de to. Før nu, forstås.

Jeg vil skrive noget mere om det, når jeg lige har kastet mig ud i lidt mere research.

MEN det jeg kan skrive nu og her er, at der, ved hurtigt overblik på forskellige relaterede artikler efter en googling, er en sammenhæng mellem om man er en del af gode, sociale fællesskaber og ens fysiske sundhed. Kierkegaard gjorde sig tanker om det i sin tid, og i nutiden forskes der en del i emnet – så det er vel en form for hot topic.

Sundhed for mig er dog langt fra blot noget fysisk. Faktisk tænker jeg mere holistisk om mennesket og er helt overbevist om at krop og psyke hænger sammen. Jeg er også ret alternativ i min tilgang til sundhed sådan helt generelt, men det vil jeg ikke kede Jer med her og nu.

Jeg mærker i hvert fald selv, på min mentale sundhed, hvordan jeg næres af fællesskaber. Små som store. Og når jeg har det godt mentalt, har jeg det bedre fysisk. Og omvendt. Derfor er jeg også begyndt at træne CrossFit igen – for her er der virkelig et fællesskab der batter, hvis man ønsker det. Jeg er ikke den der er mest fremme i skoene i forhold til det sociale i mit lokale center, men jeg er meget glad for at man hilser på dem man træner med, når det passer sig. De rigtig karismatiske trænere får endda hele holdet til at præsentere sig selv – men det er faktisk virkelig sjældent det forekommer. Jeg synes dog det er lidt hyggeligt – fordi det overskrider nogle grænser for mig på en eller anden måde. Det der med at stå i mine skinnende tights og en stramtsiddende undetrøje og skulle til at give den max gas til træning – der føler jeg mig virkelig blottet. Og det er en del af grunden til at det er så godt for mig. Fordi jeg er nødt til at give mig hen og lade paraderne falde. Og bagefter har jeg det ALTID bedre – både i sjæl og krop. Det er pisse fedt. Jeg ville ikke have det på samme måde, hvis jeg havde stået i et generisk fitness-center og travet lidt på et løbebånd og hevet lidt i nogle træningsmaskiner. Dels fordi jeg ikke kan yde det samme på den måde, men også fordi at når jeg er på et hold, med 10-14 andre mennesker, føler mig som en del af et fællesskab. Vi opmuntrer hinanden til at yde Vores maksimale, vi hepper på hinanden når nogen har svært ved at gennemføre dagens workout. Vi presser hinanden lige det sidste, så vi alle går stolte og stærke hjem. Og så siger vi tak for idag på vejen ud, til træneren og til hinanden. Og det er alle de ting tilsammen, der gør mig til et sundere menneske, fordi jeg nu træner CrossFit igen. På alle parametre.

Så hurra for fællesskab og sundhed. Et emne jeg kan mærke jeg kommer til at skrible meget mere om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s