Jul i det jyske

Julen er ovre og det har været en dejlig en af slagsen. Jeg elsker Jul helt ind i knoglerne. Jeg elsker pynten, musikken, gaverne, stearinlysene og maden. Men Jul har også altid betydet et højt niveau af forventninger fra min side og faktisk har det været svært for virkeligheden at leve op til. Jeg er tit blevet skuffet over gaverne eller festlighederne. Det har ofte efterladt mig i smådårligt humør. Og det er gået op for mig at sådan har mange det.

For rigtig mange mennesker lægger deres egen lykke over i hænderne på andre . Hvis en anden ikke bliver glad for gaven man har givet, så bliver man selv ked af det. Hvis een er i dårligt humør, bliver man det selv. Hvis ikke man får af andre, fysisk eller emotionelt, hvad man drømmer om (og de andre skal helst gætte det præcis som i romantiske film) så bliver man trist og skuffet. I virkeligheden sørger film, romaner og tv godt og grundigt for, at vi alle går rundt og skal lege gættekonkurrence i forhold til hinandens drømme – for hvis man har sagt hvad man ønsker så er det ikke lige så vidunderligt og lyserød-sky-ophøjet-fantastisk når man får det. Kvinder især lider af denne vrangforestilling, og de stakkels mænd er med på den og tror ofte at det er deres ansvar at gøre kvinderne glade! MEN VORES EGEN LYKKE ER VORES EGET ANSVAR. Det er jo simpelt nok, men alligevel svært at efterleve. Synes jeg. For det betyder at jeg selv skal tage ansvar, for at få det jeg vil have, og leve det liv jeg vil leve. Jeg skal ikke gå og vente på at det bliver serveret for mig, men selv vide hvad jeg vil og hvordan jeg får det jeg vil. Og dette er noget jeg har vidst i årevis, men måske er det nu endelig ved at fise ind, sådan rigtigt.

Jeg ved ikke helt hvordan det er sket, for jeg er bestemt ikke hellig og har i den grad levet i romantiske forestillinger om livet og kærligheden (romantiske som i de der tåbelige film man ser). Men i år er altså alligevel anderledes. Julen i år har været anderledes. For det første ønskede jeg mig ikke så mange ting som jeg plejer. Og det er ikke fordi jeg har kunnet købe det jeg ønskede mig – mere fordi jeg oprigtigt ikke ønskede mig mange ting. Jeg har vitterligt hvad jeg skal bruge. For det andet har jeg stået ved min kærlighed til julerierne sådan rigtigt for første gang offentligt (altså stået ved den jeg er). For det tredje havde jeg ikke den der maveknugende spænding hele julemåneden op til juleaften. Det bekymrede mig faktisk lidt, at jeg ikke glædede mig som jeg plejede. Jo, jeg glædede mig, men ikke på samme forventningsfulde måde der spændte i alle mine muskler. Og alle de ting til sammen har på en eller anden måde været lig med en virkelig dejlig og ret fredfyldt Jul for mig.

Jeg har virkelig nydt alt det Julen handler om. Nærvær. Tid. Ro. Familie. Min Jyske landsby har omfavnet mig og jeg har ladet mig omfavne. Sådan helt naturligt og på den rareste måde. Og jeg husker lige nu mig selv på at min landsby findes (faktisk flere steder og på flere måder). Det er da fuldstændig fantastisk og virkelig livsbekræftende for mig at vide. Jeg skal bare selv række ud efter den, så tager den nænsomt min hånd og hiver mig ind. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s