Kluddermutter

Jeg er med i sådan en fantastisk netværk, Familiepolitisk Netværk, hvor der ofte deles artikler om familieliv og livligt debateres om, hvordan vi får skabt harmoni, i et samfund der på mange måder har taget sig en familiepolitisk deroute. Det vi alle i dette netværk ønsker, er mere tid til og i familien og de nære relationer – dette arbejdes der så for at sætte på den politiske dagsorden.

Liv Navntoft Henningsen, som er hjemmegående med sine to børn, har idag en skøn kronik i Information, som jeg virkelig kan spejle mig i. Vi er faktisk rørende enige i alt det hun skriver. Jeg nikker fuldstændig genkendende til, at det der med at være hjemme og sammen med sine børn 24/7 kan være lidt af en mundfuld. At det der med at være smurt ind i leverpostej og makrelmadder, at blive hevet i alle lemmer dagen lang, at man ikke engang kan gå på toilet og lukke døren bag sig i halvandet minut uden der skriges for fulde lunger “moooooaaaaaaaaar” – ja det var nok ikke lige en del af drømmen (da jeg selv var hjemmegående i et lille år fra 2015-1016 med en et årig og en fem årig). Jeg var nødt til at sige mit hjemmepasser job op – det gik ikke for mig. Jeg fik faktisk en form for stress af det – og alene den konstatering, bekræfter jo bare at der er noget helt galt. Ikke nødvendigvis med mig, men med den måde vi lever på. For jeg skulle jo ikke have været så mutters alene om hjemmepasningen. Jeg skulle have haft min landsby til at dele ansvaret med. Som Liv så fint skriver i sin kronik:

“Det kræver en landsby at opfostre et barn, siger et gammelt ordsprog, men vi lever i en storby af små, sammenbidte kernefamilier. To voksne, som skal opfostre og opdrage to børn, alene. Bedsteforældre, naboer og onkler har efterhånden en temmelig perifer rolle i børnenes liv. Alle har travlt med at arbejde. Samfundsfællesskabet består i stedet i (heldags)vuggestue, (heldags)børnehave og heldagsskole.

Jeg er ikke sikker på, at vi har skabt et bedre liv for os selv og børnene ved at uddelegere hele det mellemmenneskelige ansvar til kommunen, for at vi kan tilbringe størstedelen af vores vågne timer på arbejdsmarkedet.

Ikke fordi arbejdslivet er et meningsløst selvrealiseringsprojekt. Det er det ikke kun. Men det er meningsløst, at vi arbejder så meget, at vi ikke har tid til hinanden, på et tidspunkt i historien, hvor vi qua den teknologiske udvikling burde have fået frigivet tid.”

Og det er jo præcis sådan jeg har det. Og har haft det længe. Der er noget helt galt i Danmark (og det er ikke Dybbøl Mølle der maler helt ad helvedes til). Personligt har jeg i hvert fald ikke fået børn for kun at tilbringe ulvetimer og trætte morgener sammen med dem. Og da jeg gik hjemme, satte jeg virkelig pris på, at det var mig der, sammen med personalet i legestuen, var med til at lære dem nye sanglege og sociale spilleregler. At jeg selv fik lov at nyde stjerneøjeblikke i hverdagen, selvfølgelig sammen med alt det sure. Og det savner jeg. For selvom mine børn har korte dage, og den mindste mange fridage sammen med mig, så er jeg ikke sammen med dem dagen lang længere. Til gengæld kan jeg nyde den tid vi har, som stadigvæk er langt mere end størstedelen. Og det er det vi som samfund må forholde os til at gøre noget ved. Den der dårlige samvittighed, som for mange forældre totalt forpester tilværelsen, den skal vi simpelthen til livs. Vi skal have skabt bedre balance mellem arbejde og familieliv.

“Vi har ikke bare brug for et pasningstilbud, vi har brug for et samfundsfællesskab. Jeg synes, vi skal gå i kollektiv trodsalder og sætte hælene i over for Big Mother. Med en toårigs ihærdighed. Jeg synes, vi sammen skal kræve mere forældreorlov, bedre dagsinstitutioner og kortere arbejdstid. Mere tid til at elske og grine. Og jeg synes, vi skal filtre os ind i hinandens liv i en altomfavnende kluddermor af ansvar, rummelighed, omsorg og glæde. Jeg har lagt mærke til, at både børn og voksne griner højere i fællesskab.skriver Liv afsluttende. Vi skal nemlig have gang i fællesskabet. Vi skal stå sammen. Som samfund og som individer. Det er der lykken ligger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s