Stå sammen

Tiden nu er til bevidstgørelse. Til at se i øjnene, at vi har brug for hinanden – og ikke mindst at Vores børn har brug for os. Vi har brug for Vores landsbyer, uanset form og farve, så vi kan løfte os selv og hinanden videre. Livet er for mange blevet et rotteræs, og det må vi sammen gøre op med.

Det lyder måske sådan lidt politisk og ligegyldigt – så jeg vil uddybe.

Rundt omkring i samfundet summer en stigende bevidsthed om problematikker i daginstitutioner og den måde vi har opbygget rammerne om familielivet. Der åbnes øjne for at babyer og helt små børn, ikke har godt af, at være lange dage væk fra primære omsorgspersoner. Og at hverken børn eller voksne trives i et for stresset liv, hvor fokus er på arbejde, penge og materialisme. Down-sizing, bofællesskaber og home-schooling er begreber som bliver mere og mere almindelige i Vores lille land. Fordi vi skal ind til kernen – til det nærværende samvær med dem der betyder noget i Vores liv.

Det er hårdt at sige højt. Det gør ondt at indrømme når ting ikke fungerer. Men hvis ikke man tør det, så sker der aldrig forandring. Og en del af evolutionen er jo at hele tiden forandre til det bedre. Det er vel Vores livsopgave. Jeg føler det i hvert fald som min.

Det betyder ikke at nogle er dårlige forældre eller mennesker. Overhovedet. Vi har gjort som vi gør længe, og nu er det så bare på tide at stoppe op. Ligesom at man i gamle dage måtte ryge på fødestuer og kørte uden sikkerhedsseler – så ved vi nu bedre og må handle derefter.

For nu ved vi godt at det er noget vrøvl, at børn skal ud i institutionslivet for at socialiseres. Vi ved at tilknytning tidligt i livet, har stor betydning for den videre udvikling og det indre liv. Vi ved at det er de nære relationer der betyder noget.

Alt det vi ved skal vi bruge til at finde frem til nye måder at leve på – skabe nye rammer for borgerne i Vores samfund. Der er alle mulige tiltag man kan lave – det vil jeg overlade til politikerne at finde frem til (familiepolitikerne altså;)). Det jeg her prøver at sige er:

Vi må stå sammen i denne bevidstgørelsens tid. Vi må stå sammen på den mest kærlige måde, helt uden at dømme nogen som helst og helt uden skyld og skam over hvordan det er eller har været. Vi må stå sammen om at et liv hvor karriere og materialisme er Vores eneste fokus, for rigtig mange ikke er et lykkeligt liv. Vi må stå sammen om at være nytænkende og favnende og i fællesskab finde tilbage til Vores sande essens – med kærligheden og nærværet i fokus.

Og alt dette kan kun lade sig gøre, fordi nogen tør sige det højt. Og her er mit opråb. Omend det er som at råbe i en flaske – for så mange læsere har jeg alligevel ikke 😉 Men stadig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s