Fornemmelser for fællesskab

Vi kigger på hus. Det har vi gjort længe. Men nu har Vores søgen trukket os længere fra byen, end vi først troede vi ville. Men jo mere vi kigger, tænker og mærker, jo mere sikre er vi på, at vi skal ud af byen og finde mere ro og nærvær.

Der er vel sådan set ikke noget nyt i, at jeg især hungrer efter nærvær og fællesskabsfølelse. Det er jo selve temaet her. Men de sidste måneder bliver jeg mere og mere sikker i min kerne på, at jeg tør springe ud i det og prøve lykken.

En del af tanken er, at vi gerne vil kunne bo lidt billigere, end husene i Storkøbenhavn sædvanligvis er. Og vi har i noget tid nu ligget og fræset rundt i weekenderne, for at tjekke områder ud i alle mulige retninger omkring København (fordi min mand fortsat skal arbejde i byen) uden at kunne mærke det rigtigt i maven. Lige indtil sidste weekend, hvor vi i bragende solskin rullede ind i Espergærde, som så stjal Vores hjerter en lille smule. Vi så nogle huse der bare slet ikke var os. Alligevel føltes det hele bare SÅ rigtigt. Vi mødte de sødeste mennesker og blev endda inviteret ind til totalt fremmede og vi var bare solgt. Vores søn på snart syv, var øjeblikkeligt klar på at ræse ud og finde venner og mere tydeligt kunne det ikke blive, at det er så meget det helt rigtige lige nu og her for Vores familie. 

Væk fra byens stress og jag. Og fra støj og farlig trafik. Ud til fuglesang og højt til himlen, til havet og den grønne natur. Hvad vi ellers finder ved vi ikke. Kun at det her skal vi. Finde ro i Espergærde. Næste skridt er at finde en dejlig, lille skole til Vores søn. 

Vi har fundet os et lille hus. Med Kystbanen i baghaven og den dejligste lille have. Med to min på cykel til vandet og lukkede veje med skæve huse og forskellighed. Hvor vi kan ligge i familiesengen og kigge på himlen gennem vinduerne på skråvæggene. Hvor naboerne er søde og vi kan rende nøgne rundt i haven og råbe højt når vi trænger. Åh, det bliver så fedt! 

Og fællesskabet fornemmer vi er der. Og vi glæder os til at udforske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s