Landsbyliv i Nordsjælland

Vi skal flytte!!!! Efter laaang tids søgen, både ydre søgen og indre søgen, har vi fundet et sted, der er helt rigtig til os. Vi har været vidt omkring, også emotionelt, men er nu landet i Espergærde i Nordsjælland.

Espergærde er en lille by ved havet. Ikke just en landsby, men et sted hvor husene er både små og lyserøde og store og prangende. Sjælen er venlig og imødekommende og man hilser på hinanden ved fiskemanden – og jeg håber sådan at det er udtryk for et stærkt fællesskab.

Nu har vi boet 8 år i byen. Og elsket det hver dag. Elsket tilgængeligheden af dejlig mad og lækre parker, og elsket at der var liv og mennesker omkring os. Men på det seneste er et behov for mere ro kommet snigende. Over lang tid har jeg følt mig tiltagende sensitiv overfor byens støj og stimuli. Hvor jeg før har nydt store menneskemængder og leben, føler jeg nu trang til at kunne trække mig væk fra selvsamme.

Vi ønsker også at give Vores børn et lidt mere frit liv. Hvor de selv kan cykle hen til kammeraterne, og hvor de kan suse ud i haven og lege, lige når det passer dem. Et liv hvor man som barn kan udforske verden omkring i sit eget tempo. Og det synes vi ikke Vores børn får her i byen. Her er alting meget voksenstyret, overvåget og kontrolleret – ikke det liv vi drømmer om.

Vi tænker også at livet tæt på naturen kommer til at give mulighed for dejligt samvær som familie – uden stress og jag og alt det planlægning. Et mere frit og nemt liv for os alle. Jeg kan næsten mærke hvordan jeg bliver meget lettere, bare ved at skrive det her.

Så vi har købt et lille hus. Med kystbanen i baghaven og søde naboer. Det er ikke det hus vi har ledt og ledt og ledt efter. Vi ledte længe efter noget helt andet. Men vi blev anbefalet at se det – og så var det bare SÅ rigtigt da vi var der. HER kunne vi se os selv. DER skal vi bo! Med lille, skøn have og stor, solrig terrasse. Med skråvinduer i soveværelset, så vi kan ligge og kigge på stjernehimlen under de varme dyner. Med tre minutter til vandet og naturen omkransende villakvartererne. Pludselig mærker vi at det er alt det vi ønsker. Som vi ikke har ledt efter, men tilsyneladende gerne vil have.

Jeg glæder mig sådan til at udforske fællesskabet og selv bidrage til det i det Nordsjællandske. Til at få nye bekendtskaber og lade de ny energier strømme. Jeg er klar til dette nye kapitel i Vores liv og kan bare mærke i min kerne, at det bliver SÅ godt for os.

Jeg er klar til at Espergærde skal være min landsby.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s