Moderlige instinkter

Jeg er vokset op med en indre fortælling om, at jeg skulle være en pæn pige – hvilket jeg afskyede. Jeg misundte “tomboys” og andre piger der kunne være en af drengene. Jeg ville så gerne mande mig op og være med til at stå på skateboard og spille fodbold, men det lå bare ikke til mig. Da jeg forsøgte mig med boldsport fejlede jeg, og fik således ikke den opmærksomhed fra drengene i klubben, som jeg sådan længtes efter. Jeg forsøgte hele tiden at overbevise mig selv og omverden om, at jeg var en anden en jeg var (og er), ved at jagte de maskuline arenaer og slå knuder på mig selv for at være med.

Faktisk har jeg gjort sådan det meste af mit liv. Forsøgt at passe mig selv ind alle mulige steder, uden at mærke efter. Lige indtil jeg blev mor for første gang i 2010. Der skete simpelthen en forandring i mig. For det lille barn, min elskede lille søn, tændte for mine instinkter, for mit moderskab, og det kunne jeg på ingen måder ignorere. Med et fortalte min natur mig ting, og jeg overgav mig helt til det. Jeg var blevet mor. Intet i verden var vigtigere. Kærligheden var uendelig og jeg lod mig rive med.

Nu er jeg to børn rigere og jeg føler stadig lige stærkt for moderskabet. Jeg er en meget kærlig løvemor, drevet af mine instinkter og af den pædagogiske og psykologiske viden jeg har tilegnet mig gennem årene om børn, forældreskab, personlig udvikling osv. osv.. Jeg bliver hele tiden klogere og det elsker jeg. Jeg elsker at være mor. Jeg elsker at være kvinde.

Men som mor i Vores samfund, især nybagt mor, står vi alt for ofte alene. Vi mangler jo i den grad Vores landsbyer. Og det er på ingen måder Vores natur at være ladt alene på den måde. Og det summer rundt omkring i samfundet af erkendelse omkring dette (med bl.a. hjerteskærende kronikker om at hade sin barsel mm.). For vi må åbne øjnene og stoppe al denne fremmedgørelse. Vi fremmedgør os selv som kvinder, ved at tage afstand fra vores femininitet og forsøge at optræde på maskuline præmisser i samfundet (f.eks. på arbejdsmarkedet, eller i det hele taget når moderskabet i sig selv ikke tæller som at have opnået noget som helst, eller når vi hellere vil fjerne os fra vores børn end tage dem ind i det nære samvær – det kan jeg skrive mere om en anden gang). Vi fremmedgør os fra familielivet ved at sende vores alt for små børn afsted med alt for lange dage i daginstitutioner, mens vi jagter materialismen. Ja faktisk bare ordet “fremmedgørelse” siger det hele:

fjerne fra en naturlig, følelsesmæssig tilknytning til væsentlige forhold i tilværelsen og gøre usikker, ligeglad eller isoleret

Vi er nødt til at turde gøre op med al denne fremmedgørelse. At stå sammen om at finde ind til vores kerne. Finde ud af hvem “JEG” er. Og så turde træde et skridt tilbage og mærke efter. For der vil jo ikke være én model for alle. Jeg siger ikke at alle kvinder skal stoppe med at arbejde fuld tid og være mere hjemme med børnene. For det er ikke for alle. Jeg siger at vi skal turde gøre det mest rigtige for os selv og vores børn. Vi skal turde få den smertefulde erkendelse det er, at den måde flertallet lever på idag ikke er bæredygtigt. Børnene bliver (psykisk og fysisk) syge af det og det samme gør forældrene. Vi skal derfor turde finde tilbage til det nære – til kærligheden og de nære fællesskaber. Og vi skal i den grad være mere fælles om tingene, for det er vi skabt til og det er det eneste rigtige.

Faktisk skal vi turde tage afstand fra de maskuline præmisser (ego, job, materialisme) og finde vej over i det feminine (kærlighed, nærvær, omsorg). Og jeg tør godt sige det her højt, selvom det gør ondt. For det er, for mig at se, den eneste vej frem. Vi skal tale om det – åbent og ægte – og når vi gør dette, så kan forandringen ske. Vi skal turde overgive os – sådan som jeg overgav mig til mine instinkter i moderskabet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s