Stramme rammer

Min søn har gået i 1. klasse i et par uger, på sin nye skole. Vi var fulde af håb og forventninger, da han skulle starte. Alle glædede sig.

Men intet var som det burde være. Og lige for nu, tror jeg ikke jeg vil uddybe andet end at der var mobning, på en lille skole med kun seks klasser ialt og en meget meget skrap og højtråbende klasselærer. Alle mine alarm-klokker lød højere og højere og alt det min søn havde holdt inde i de første 14 dage, væltede ud da efterårsferien startede. Igår besluttede min mand og jeg at vores søn ikke skal der hen igen. Vi kunne jo sagtens give det en chance mere, men de forhold der var problematiske, ville være svære at ændre på. Og vi går ikke ind for at “lære det”, eller at han skal trækkes igennem noget, der så tydeligt ikke fungerer for os.

Jeg kan nok bare heller ikke med folkeskolen. Den passer simpelthen ikke til os. Mål og planer, vurderinger og rapporter fylder helt vildt meget. Min søn havde overvældende mange lektier, og uge for uge fik vi detaljerede planer for hvert fags mål og konkrete plan, for alle timer i løbet af ugen. Jeg kunne simpelthen ikke selv overskue det. Og så tror pokker det kan være svært at være barn i det.

Igår skrev jeg til min veninde, at jeg jo er socialist og derfor burde bakke op om folkeskolen. Dertil skrev hun, meget klogt: Men som socialist skal man måske netop ikke støtte noget, som undergraver vores samfund/frihed/sociale overskud? Og det er jeg jo grundlæggende enig i. Så nu hopper vi i hvert fald af det her tog. Og indtil videre er han så hjemme. Alt imens jeg ringer rundt til Steiner-skole, lilleskole og friskole og håber nogen kan gøre plads til os.

Og det er i sådan en situation her, at det kan blive svært ikke at have en landsby. For i virkeligheden tænker jeg, at han ville nyde at være hjemme i en længere periode. Og jeg tænker også, at han sagtens kan lære det han skal, ved at være hjemme. Faktisk læste jeg igår i denne artikel, at børn udvikler sig meget, når de bruger tid med deres mødre. Det vidste jeg jo godt, men er nu altid rart med lidt forskning på det, så man har lidt argumenter i lommen, til en kritisk røst;)

Jeg er i det hele taget meget grebet af tanken om unschooling. Hele princippet med at barnet finder motivationen og lysten til selv at lære, når det er rette tid for dem selv, er så meningsfuld for mig. Og havde jeg andre lige om hjørnet, med samme tilgang og jævnaldrende børn, ville jeg ikke tøve med at springe ud i det. Eller hvis jeg havde landsbyen – hvor naboen er billedkunstner og børnene udforsker deres kreativitet hos hende, eller hvor Bedstefar tager dem med på værkstedet hvor de bygger modeller og senere måske hele huse eller stole eller hvad de nu har lyst til. Hvor Mormor lærer dem om anatomi og bollebagning. Hvor Farmor tager dem med til de kulturelle tilbud og Farfar fortæller historier fra gamle dage. Hvis vi levede lidt mere med plads til alt dette og med større mulighed for at møde sine jævnaldrende udenfor skolernes stramme rammer, ville det være så meget nemmere og federe at turde springe lidt af skole-toget.

Jeg siger ikke at skole er ubetinget skidt. Der er mange måder skolen kunne være en inspirerende og skønt sted at være og lære. Det var ikke lige det vi fandt her i første forsøg efter vores flytning. Så nu lytter vi til vores søns signaler og ord, og stopper det her. For som min veninde, hende den kloge, sagde: Han oplever nu at I lytter til ham. hans følelser er legitime. At han har værdi. Og det lærer ham at lytte til sig selv og tage ansvar for sig selv, så han kan leve det liv der giver mening for ham når han selv en dag er voksen. Og det er da fantastisk!

 

5 thoughts on “Stramme rammer

  1. God beslutning! Der har vi også været. Og vi -og vores dreng fandt kærligheden, på en ny skole. Men hvor jeg også savner “landsbyen” og føler mig ensom over at være min egen ø! Det er ensomt, på en måde, og ugyldigt, det man føler som mor… Vi kæmper for at tage børnene alvorligt, men ingen tager rigtigt mødrene alvorligt. Det kan godt gøre mit store blødende mor-hjerte lidt trist. Så tak for dig, og det du skriver. Det er skønt, at være flere…

    Like

  2. Kære Pernille,
    Tak for indlægget om alternative behandlere! Min datter har børneeksem og det eneste lægerne gør er, at udskrive den ene hormoncreme efter den anden. Tror jeg må prøve Mette som du anbefaler 🙂

    Puha.. Det lyder som en hård skolestart for din søn og jeres familie. Sådan burde det bare ikke være! Skole er det helt store emne hjemme hos os, selvom der er knap to år til at vores søn skal starte. Heldigvis er han fra januar så det giver os lidt ekstra tid at løbe på. Jeg har hørt rigtigt godt om Lilleskolen i Snekkersten og kender flere der har gået på skolen eller som har børn der nu (vores søn er selv skrevet op der og min mand har tidligere arbejdet på skolen). Jeg ved at det første år bruger de på at “lære” at gå i skole, at finde toilettet og hinandens navne. Der er et stort fokus på tryghed og fællesskab. Jeg har et rimeligt bredt kendskab til de fleste skoler i Helsingør Kommune, så sig endelig til hvis jeg kan hjælpe.
    Lisbeth fra Smilerynker har haft børn på Steinerskolen i Kvistgård, du kan evt. høre, hvad hun mener.

    Jeg synes det er så skønt i lytter til jeres søn og tager ham alvorligt – det kan kun være en god beslutning. Håber i får en dejlig dag.

    Like

    1. Hej Line. Hvilken skole i Snekkersten mener du? Kan umiddelbart kun finde kommuneskoler?
      Tak for dit svar. Det er så svært med skole, altså. Og jeg skal mødes med Lisbeth i næste uge, håber jeg, så lad os se hvad der sker der 😉 Er så dejligt at vide nogen der ude læser med her ❤

      Like

      1. Hej Pernille
        Det er denne skole jeg taler om: http://www.lilleskolen.dk/
        Det er en ret kreativ skole og de som har noget dårligt at sige om skolen påstår at den ikke er faglig nok, men det er dog ikke min overbevisning.
        Ih jeg får helt lyst til at mødes med 🙂 Håber i får det hyggeligt og at du finder ud af, hvad der er det rigtige for jer!

        I øvrigt lyder drømmen om Bali SKØØØN! Jeg drømmer med. Kunne sagtens se mig med et lille B&B på Bali 🙂

        Dejligt at få lov at læse med ❤

        Like

  3. Hej Pernille – det er mit første besøg på din blog! Ja, jeg er lidt langsom med at holde mig opdateret. Jeg vil bare sige – hvor er jeg glad for at høre om jeres beslutning!!!!! Jeg bliver så gal og ked, når jeg ser børn, der bliver tvunget til at blive i sådan noget, der er så ødelæggende for dem. For de kan sagtens vænne sig til det. Det er børn designet til. De kan vænne sig til rigtig meget, men det synes jeg ikke man vinder noget ved at lære dem – tværtimod. Jeg ville have gjort det samme uden at tøve. Jeg håber I finder en skøn skole med søde lærere og legekammerater. Kh Helle

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s