Fuck-det-syge

Idag er jeg ramt af fuck-det-vi-sælger-vores-nye-elskede-hus-og-flytter-til-bali-og-surfer-og-dyrker-yoga-syge. Jeg får så mange dejlige beskeder fra folk, der føler med mig og os i hele den her situation med min søns skole. Og ja, det er virkelig hårdt når noget så essentielt ikke fungerer – og når man ikke kan gøre noget ved det. Eller jo, vi har jo gjort noget, vi har taget ham hjem til mig og lillesøster, mens vi finder en løsning. Lige nu ved jeg bare ikke hvad løsningen bliver, og det gør mig ret så fortvivlet.

Min mand skrev idag:  Er lidt trist og melankolsk idag – nok fordi Bønne går hjemme og Irmelin også gør. Så føler jeg ikke jeg er der ret meget og hvert minut væk er et minut jeg vælger at være væk fra dem.

Og det forstår jeg virkelig godt. Vi savner også ham. Og det alt sammen får mig bare til at længes efter et andet liv. Så nu har den der fuck-det-syge sat ind. Jeg er ligeglad med alt andet end min familie. Jeg vil leve på Bali – smukke, vidunderlige, varme Bali. Jeg vil bo i et lille hus, dyrke yoga, surfe, drøne rundt på scooter og købe friske, nærende frugter og grønt og ikke tænke på andet end dagen der er. Jeg har vitterlig ikke brug for andet end det. Alt andet er bare fyld.

Men lige nu er jeg her. I mit liv i Danmark, i det lille, dejlige hus med min lille familie. Så må jeg prøve at nyde det vi har – kærligheden og hinanden. Hvad der kommer herefter, ved jeg ikke. Men det hele skal nok løse sig. Alle mine drømme skal nok gå i opfyldelse.

One thought on “Fuck-det-syge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s