Doula mama

Netop nu sidder jeg i det rum, der om ganske kort tid igen fyldes op af en gruppe kvinder, med hvem jeg tager uddannelsen som doula mama. Vi er her alle, fordi vores inderste brænder for at hjælpe mødre både før og efter fødsel og graviditet, og vi er her sammen. Den der samhørighed opstod allerede i aftes, da vi mødtes første gang. Der opstod et fællesskab i en meget broget flok. En hjertelig cirkel som omfavner moderskabet på en enormt rørende måde.

I aftes var blot intro. Vi skulle lære lidt om hinanden og om uddannelsen. Idag er vi igang. Og på tre timer jeg har både grædt og grinet flere gange. Idag er jeg åben og bærer mine følelser udenpå. Det er en god ting, for mit hjerte er min ultimative guide.

Som så mange andre, har jeg levet meget af mit liv i en skal hvor jeg, i forsøget på at beskytte mig selv mod smerte, har holdt meget på mig selv og mine følelser. Jeg er stadig ved at lære at være sårbar, men når jeg befinder mig i en sammenhæng som her, fuld af omsorgsfulde kvinder, så kan jeg give lidt slip. Og når jeg slipper, får jeg lyst til at fortsætte. Det er dejligt, faktisk, at være sårbar. 

Moderskabet har åbnet op for min sårbarhed for fuld skrue. I perioder mere end andre. Men denne sårbarhed er jo fantastisk, fordi i den er også min intuition som jeg virkelig ønsker skal lede mig. Jeg tror på, at vi dybest set godt selv ved, hvad der er rigtigt for os selv, og som doula vil jeg hjælpe kvinder til at finde deres vej og deres sandhed. 

For jeg er mama. Mine børn kalder mig somme tider mama. Og det er en rolle jeg elsker. Som jeg omfavner. Som jeg lever. Og er stolt af.

Og nu skal jeg være doula mama. Fuld af kærlighed og støtte. Jeg forestiller mig selv som landsbyens doula. Som hende man går til, når den gravide krop værker og man har brug for lidt støtte og en omgang rebozo. Som hjælper een med at finde de rigtige eksperter, når det er nødvendigt og som kan være med før og efter fødsler, som støtte og hjælp til den kærlige vej. Og det er jo netop det, jeg føler et savn efter. At vi kan støtte og være der for hinanden i livet. Og som jeg før har skrevet, så er dette nødt til at starte hos mig. For hvad jeg sender ud, får jeg tilbage. Det tror jeg inderligt på. Så hvis jeg giver kærlighed og støtte, så får jeg det også selv. Og jo mere der er af dette i verden, jo bedre vil den føles at være i. Det er jeg stensikker på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s