En uge gammel

Idag er hjemmeskolen her på matriklen en uge gammel. Jeps, en hel uge er der gået, hvor vi helt frit har haft langsomme morgener, drønet rundt på ladcyklen til biblioteket, Krogerup Avlsgaard og Fakta og tegnet, leget med modellervoks og siddet med “skoleting” præcis som det har passet os. Vi har i en uge været frie sammen, hjemme sammen.

Det er primært mig, Irmelin og Bønne (Bertram) der er herhjemme i dagtimerne. Vi er heldige at Nikolaj ikke arbejder meget og også har en del frihed til selv at tilrettelægge sit arbejdsliv, så han er her også i løbet af ugen. Men mest er vi bare os tre. Så det er jo en konstellation vi lige skal (gen)finde. For nu er børnene større end sidst, hvor de var et og fem, og Bønne har gået i skole i godt et år. Så vi er alle et andet sted, vi bor sådan set også et andet sted og jeg har det helt anderledes end sidst. Jeg er glad – meget glad. Friheden og tiden gør mig glad. Lykkelig, faktisk.

Idag pakkede jeg børnene i ladcyklen og cyklede markvejen til Krogerup. Planen var at vi skulle drikke chokolademælk og løbe på halmballerne, men Irmelin faldt i søvn i cyklen og chokolademælken var udsolgt. Så Bønne fik en hindbærsnitte og jeg købte en sund og nærende juice og vi nød virkelig tosomheden for en stund. Vi legede trillebør på halmballerne, og gryntede af grin når vi gang på gang ikke kunne komme ret langt, før Bønnes spinkle arme var trætte og han måtte ryge med panden først ned i de nedtrådte halmballer. Vi lå på ryggen og mærkede det varme halm under os og kiggede op i den blå efterårshimmel, som vi var enige om føltes så tæt på, at vores fingre faktisk kunne røre den.

I dag er hjemmeskolen en uge gammel. Ikke at vi overhovedet leger skole. Tværtimod. Vi er bare. Og hver dag tænker jeg, at livet indeholder så meget læring i sig selv, at jeg ingen grund ser til, at skulle gøre mere ud af noget, end blot at være til stede. Jeg tror virkelig på, at når et barn for nærvær og omsorg, så kommer lysten til at lære nyt helt af sig selv. Børn er nysgerrige og kloge, bare fordi de er. Bønne skal nok lære alt det han har brug for, når han har brug for det. Folkeskolen ville have ødelagt hans lyst til at lære, det er jeg ikke i tvivl om. Han var så utryg og i “fight or flight” mode, at han ikke ville have udlevet sit potentiale der. Her hjemme finder han langsomt mere og mere ro i sig selv. Vi finder roen i hinanden. Vi krammer, taler, leger og skændes. Det hele er som det skal være. Lige nu vil han helst se en hel masse fjernsyn, men det tror jeg handler om at han gerne lidt vil flygte fra sine følelser. Så jeg prøver nysgerrigt at observere hans behov, og justerer lidt dag for dag, hvordan jeg synes vi skal få det her til at fungere godt. Det er så spændende det hele.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s