Bare mor

Her midt i hjemmelivet går jeg og summer lidt over min egen rolle her i verden. For det er så populært at udtrykke: “Det er ikke nok for mig bare at være mor!”. Og den udtalelse synes jeg faktisk er ret så fjollet. For ingen mennesker er jo defineret ud fra een enkelt rolle, et enkelt karaktertræk eller een enkelt del af deres verden. Alle mennesker er jo enormt mange ting, selvom vi i svære tider, kan have svært ved selv at se dette.

Jeg er f.eks. mor, kreativ sjæl, kommende doula, journalist, hustru, søster, datter, veninde og enormt mange andre ting. Jeg er jo mig, egentlig.

Jeg tror at vores hang til at være så bange for at blive fastlåst i mor-rollen, som en slags endestation, handler meget om samfundets og vores egne krav til mennesker idag. Vi skal være effektive, belæste, karrieremennesker, for at vi har rigtig værdi. Det er vigtigt at være vigtig.

Jeg har før skrevet lidt om kvindefrigørelsen og hvordan jeg kan se at omsorgen for børnene forsvandt lidt, da kvinderne flygtede fra kødgryder og husmoderpligter. Men jeg anser nu også denne frigørelse for enormt vigtig, og rigtig. Men siden dengang i 1960’erne/-70’erne har vi en højere og højere grad altså halset rundt efter et liv udenfor hjemmet, væk fra moderskabet, i forsøget på at blive værdifulde. Jeg tror desværre bare at det har betydet, at vi er kommet langt væk fra vores hjertes kalden, på mange måder. Vi har skubbet mor-rollen til side efter ni/ti måneders barsel, som i øvrigt kun var nydelsesfuld de første måneder, hvorefter ensomhed og kedsomhed sætter ind og længslen efter at arbejde og være “sig selv” ofte træder ind. Vi vil ikke bare være en mor.

Men ingen er jo bare mor. Uanset hvordan man så tilrettelægger sit liv, så er man helt utrolig meget andet end mor. Men med adskillelseskulturen har vi måske også udskrevet ordet “bare”, så nu er ingen mor. Vi er alt muligt andet mest, og mor mindst. Og det er helt på hovedet, i mine øjne.

Jeg har det sådan, at hvis andre synes jeg er mærkelig, fordi jeg vælger mine børn så meget til i disse år, så er det helt fint med mig. De valg vi tager her hjemme er meget bevidste, fordi vi tror på det er det rigtige for vores børn. Vi tror overhovedet ikke på at forberede vores børn på en hård verden, vi tror på at den sunde tilknytning de får herhjemme, giver dem trygheden indefra til at møde verden med åbne arme. Det er ikke omvendt – at jo mere tryghed og nærvær de får, jo mere indadvendte og utrygge bliver de i verden. Når basen, den indre tryghed som er fyldt op med kærligt nærvær, er i orden, så kan man meget bedre gebærde sig udenfor basen.

Lige nu er jeg meget mor. Jeg vil altid være mor. Og jeg tror alle mødre er enige i, at det er fantastisk at være mor. Og lad os dyrke dette meget mere. Lad os tale om hvor givende det er og hvor vigtigt det er at være mor. Det er det vi skal fokusere på og drive verden frem med denne kærlighed.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s