Næstekærlighed

Denne weekend har været dedikeret til Irmelins fødselsdag – hun blev nemlig tre år igår ❤️ Så mine forældre og min yngste lillebror tog turen til Nordsjælland, for at være med til at fejre. 

Jeg var i et underligt humør. Faktisk rigtig dårligt humør og jeg har stadig ikke helt afdækket, hvad der præcis var på spil. Men noget af det handlede helt klart om den her situation vi herhjemme er i lige nu. At jeg sådan automatisk er lidt klar til kamp, når hjemmeskole kommer på tale. Ikke at mine forældre stillede kritiske spørgsmål eller ikke bakker op, men fordi jeg nok holder alle andre lidt på afstand lige nu, mens jeg forsøger at finde fodfæste, sammen med min lille kernefamilie. Men faktisk er det slet slet ikke det jeg har brug for – jeg har brug for at der dannes en støttende cirkel af mine aller nærmeste omkring mig lige nu, så jeg kan føle at jeg ikke er alene i det her liv.

Som så mange andre, har jeg svært ved at række ud og svært ved at lukke ind. Jeg har nemmere ved at lukke ude og skubbe væk. Det er jo en beskyttelsesmekanisme, men den tjener mig bare ikke altid helt hensigtsmæssigt. Så derfor stod jeg under bruseren her til aften og tænkte igen på den der landsby.

Jeg mindes en udsendelse jeg engang så, om et kvindefællesskab i et flippet samfund af en art, hvor kvinderne samledes i en fødecirkel, når en gravid var tæt på fødsel. De overøste den gravide med kærlig energi og emotionel støtte, uden egentlig at bruge en hel masse ord, men blot ved deres fysiske tilstedeværelse. Da jeg så det syntes jeg det var enormt mærkeligt – fordi jeg ikke forstod den der kærlighedsenergi rigtigt. Men den seneste uge har jeg tænkt på det program flere gange, og nu forstår jeg faktisk hvad der foregik. Den der ubetingede støtte cirklen var, var jo bare så rørende smuk. Og faktisk savner jeg dybt dybt sådan en cirkel for mig selv og nok også for hele verden.

Det er det denne her søgen efter ‘landsbyen’ jo handler om. Den handler om at finde et sted, en cirkel af en art, hvor man griber og støtter hinanden til et kærlighedsfyldt liv. Et liv med mening og hvor vi lever i fællesskab. Hvor vi er omgivet af vores klan – dem der altid støtter op og er der. Jeg ønsker det for mig selv og så ønsker jeg det for at videregive de værdier det repræsenterer til mine børn. At vi tager ansvar for os selv og hinanden. 

En klog kvinde skrev her til aften til mig: Næstekærlighed kan bringe os langt. En tåre trillede ned af min kind da jeg læste de ord. For når jeg har aller mest brug for kærlighed, så udviser jeg ikke den næstekærlighed der nok skal til, for overhovedet at modtage den kærlighed jeg higer efter. Det er jo et paradoks. Derfor er landsbyerne så vigtige – et sted hvor næstekærligheden fylder meget – fordi kærligheden kan overvinde alt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s