Frihedstrang

For tiden er jeg meget optaget af frihed. Jeg kan mærke dybt i mig, at noget af det her med at tage min søn ud af skolen og hjem til ikke-skole, handler rigtig meget om frihed. Der er noget i mig der råber. Råber på at blive sat fri.

Jeg synes saftsuseme det er svært. For jeg har jo levet et andet liv. Jeg kom i vuggestue da jeg var tre måneder, senere i børnehave og skole. Det var ikke et særlig frit liv. Mine forældre fandt dog en skøn byggelegeplads, hvor min bror og jeg tog bussen hen efter skole, i stedet for almindeligt fritidshjem. Det var et sted som føltes som om det var på landet, lige ved Brabrandstien i Aarhus og med rigtig meget plads at brede sine vinger ud på. Her kunne vi bygge vores egne (lege)huse, mange i flere etager og med gangbroer mellem – sådan en miniature landsby skabt med børnehænder. Der var Blackie, en lille, sort pony, der somme tider fik udbrydertrang og stak af i fuld galop hen over byggelegepladsen, og smed enhver modig rytter hen over sand og hegn, somme tider så ambulancen måtte hente tilskadekomne børn. Holger, een af de voksne, styrede træværkstedet og somme tider puttede han traileren bag på sin bil og drønede rundt på pladsen i fuld fart, med hujende og skraldgrinende børn bumlende rundt i den slidte trailer. Det var et sandt paradis. Her var vi fri, indenfor hegnet, i timerne efter skole.

Men resten af mit liv har ikke været så frit. Og jeg har haft svært ved at finde min vej somme tider, af alle mulige årsager. F.eks. efter gymnasiet, som jeg startede på direkte efter niende, hvor friheden var overvældende. Jeg vidste jeg ville rejse til Australien i et år, og skulle jo tjene penge hertil, men havde svært ved at tage mig sammen til at finde et job – fordi da Studenterhuen sad på, var der jo INTET jeg SKULLE.

Jeg har altid opsøgt friheden. Som hestepige var jeg mest til små landsteder hvor jeg kunne passe hestene og så få lov at ride lidt på dem. Jeg var ikke så meget til rideskoler og undervisning. Jeg ville hellere stå i en hestestald og lade som om det hele var mit, og drømme mig væk til et helt andet liv. Jeg elskede at gå rundt på marker og enge og kigge på naturen og blive smurt ind i støv og læderfedt, når jeg skulle passe rideudstyr, hestestalde og fodertider. Jeg var ofte helt alene i disse oplevelser og sådan kunne jeg faktisk lide det. For så kunne jeg lege lige det jeg ville og være lige den jeg ville, lige i det øjeblik.

Jeg er også meget anti-autoritær. Jeg kan ikke finde ud af at gøre som der bliver sagt. Og det skal forstås helt bogstaveligt. Når nogen dikterer hvad jeg skal, så gør jeg det sjældent. Og autoriteter i det hele taget har ingen effekt på mig. Jeg tror på det jeg tror på, jeg ved det jeg ved og jeg er den jeg er. Og så gør jeg oftest bare præcis hvad der passer mig.

Men det har ikke altid bragt gode ting med sig at være som jeg. I skolen fik jeg ofte skældud og reprimander og blev straffet for min frihedstrang. Samtidig følte jeg ofte at jeg blev holdt nede og tilbage – jeg følte ofte at jeg ville vide mere, lære mere, gøre mere end skolens rammer tillod. Jeg var og er ikke ekstraordinært intelligent, men jeg er meget meget nysgerrig og videbegærlig. Så for tiden tænker jeg på, hvor det ikke kunne have bragt mig hen, at have mere frihed. Tænk hvis jeg havde kunnet fordybe mig, når jeg så gerne ville det, og gøre det modsatte når noget ikke appellerede til mig. Jeg kan slet ikke forestille mig det.

Så lige nu prøver jeg mest af alt at give mig selv og min familie mere frihed. Sådan at vi alle hver især føler os frie til at gøre hvad vi gerne vil. Selvfølgelig er der kompromisser der skal indgås, men der kan faktisk være plads til os alle. Og jeg kan mærke på os alle fire, hvordan det bare gør os så glade.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s