Landsbyerne lever på Djursland

Mit hjerte har slået lidt hurtigere i denne uge, hvor jeg er dykket lidt ned i forskellige spændende projekter på smukke Djursland. Det gør mig nemlig så glad at læse, at mange danskere rigtig gerne vil, mange af de ting jeg selv er optaget af. For det indikerer at der er håb for sådan een som mig. At den bevægelse jeg selv føler jeg er en del af, os der kæmper for det nære fællesskab og de gode menneskelige relationer, rent faktisk spreder sig.

I denne uge skrev Zetland, i denne artikel, om hvordan de på Mols har fundet løsningen på landsbydød . Her vokser befolkningstal, der er planer om en ny havn og foreningsliv og fællesskab blomstrer. Denne fremgang har de opnået ved at skabe landsbyklynger, så de ved hjælp af frivillige kræfter, har fået en hel masse aktiviteter stablet på benene, som har styrket sammenholdet og gjort Mols til et attraktivt sted at bo.

Ved Thorsager er der en økolandsby i støbeskeen – Knudshøj regner med at overtage en kommunejet grund i 2018 og lige nu er der 30 voksne med i projektet. Det siger sig selv at bæredygtighed er i højsædet ligesåvel som fællesskabet.

Og så er der Grobund i Ebeltoft – et rigtig stort projekt, som jeg er virkelig fascineret af. Meget kort fortalt planlægger de at bruge en gammel industrihal til produktion af materialer til bæredygtige huse og til kultur- og foreningsliv. Der vil også blive bygget en form for en økolandsby på en tilstødende grund ved Ebeltoft havn. Det er et visionært projekt med nogle helt vildt engagerede mennesker bag og idag har de over 200 aktive medlemmer i foreningen. Der er tanker om off-grid huse (huse der bygges gældsfrit og som herefter også kan leves i omkostningsfrit – hvordan har jeg ikke helt sat mig ind i), kollektiver og mikro-huse a la kolonihaver og sikkert andre, jeg ikke lige har fået med. Medlemmerne er børnefamilier, unge og ældre og jeg forstår virkelig godt hvorfor man vil det her projekt. Jeg forestiller mig at det bliver et fantastisk sted at leve og arbejde. Der bliver kontorfællesskaber hvor man kan have egen virksomhed og der bliver sikkert også jobs at få i selve Grobund med tiden.

Jeg er simpelthen så vild med at det her spreder sig. At flere og flere føler det meningsfuldt at leve sammen i fællesskaber af den ene eller den anden art. Jeg tror virkelig på, at en del af den smerte vi mennesker i denne meget resultatorienterede verden føler, kommer af manglen på meningsfulde fællesskaber. Jeg tror mange udfordringer i samfundet kan løses, ved at styrke fællesskaberne. Så mødre på barsel ikke skal være ensomme og blive deprimerede, og føle trang til at adskille sig fra deres babyer, mens disse stadig er meget små. Så vi igen kan se værdi i at bidrage med andet end målbare resultater. Så vi får skabt nogle rammer om familierne, som gør det mere tåleligt at leve end det på mange måder er nu. Alt dette i fællesskab – hvor vi giver og tager og fylder os selv og hinanden op med nærhed og mening.

For det kræver en landsby at opfostre børn. Vi er nu engang flokdyr – lad os finde de der instinkter frem igen – med kærlighed og nærvær.

 

2 thoughts on “Landsbyerne lever på Djursland

  1. “Landsbyen” findes også her hos mig, selvom rammerne er knap så eksotiske 🙂 jeg bor i et rækkehusområde i udkanten af Aarhus, og her på vores stikvej (20 huse) er der et fantastisk fællesskab. Vi tager hinandens børn med til/fra skole og fritidsinteresser, holder Sankt hans, fastelavn, arbejdsdage, vejfester, rødvinsaftener etc og hænger generelt meget ud på bålpladsen eller indenfor på kryds og tværs. Jeg elsker, at mine børn vokser op i et større fællesskab. Jeg har netop fundet din blog og synes det er spændende at følge med, selvom jeg også fornemmer vi ser forskelligt på flere ting! Men hvad angår behovet for “landsbyen” er vi enige 🙂

    Like

    1. Hej Ida. Det lyder som et rigtig godt liv, I der har fået skabt. Fællesskaber er så vigtige for vores trivsel, og jeg er glad for du også oplever det. Og så er jeg lidt misundelig på det du beskriver – men en dag får jeg det også 😉 Stort kram

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s