Uden mine børn

Sådan en voksentur som den vi er på nu, er lidt svær for mig. Jeg prøver virkelig at overgive mig til nydelsen i at have mit eget space, så jeg kommer tilbage til børnene og familien og julen helt fyldt op. Men jeg savner børnene så frygteligt.

Jeg har ikke gået og drømt om en børnefri ferie. Jeg elsker at dele hele mit liv med mine børn. Men min mand skulle til Dubai og filme til en sportsdokumentar og inviterede mig med. Og så sagde jeg ja – for at give ham selskab og for at få sol og varme og en lille stille stund. Men næsten hvert øjeblik tænker jeg “det her ville Bønne have elsket”, eller “Irmelin ville gå helt bananas over dette” – jeg ville så gerne kunne dele alt dette med dem lige nu.

Mine børn betyder alt for mig. Jeg har aldrig lært så meget eller blevet udfordret så meget og elsket så stort som efter jeg blev mor. Og nu hvor de igen begge er hjemme ved mig hver dag, mærker jeg virkelig, hvor meget de og deres liv og opvækst betyder for mig. Jeg vil gerne være en del af deres liv. Jeg vil være der når de lærer nye ting, når de reflekterer og filosoferer over livet og verden, og jeg vil være den der svarer på om alle mennesker mon i bund og grund tror på den samme Gud, selvom han hedder noget forskelligt. Jeg tror virkelig på at det her med at holde mine børn tæt på, er det bedste jeg kan give dem. Faktisk har de sådan en stor frihed i dette liv vi lever lige nu. Og jo mere ro vi finder i hjemmelivet, jo mere frit bliver det også for dem.

Jeg har været adskilt fra mine børn. Afleveret og hentet dem fra institution, uden egentlig at vide hvad de havde lavet, dag efter dag. Men da jeg blev mor for anden gang for tre år siden, begyndte mit indre at råbe, at det ikke var sådan vores liv skulle være. For min søn på syv har dette været en meget lang proces og han skulle bruge år på at træde helt ud af institutionslivet. Nu elsker han hjemmeskolen og det liv vi lever. Og jeg elsker det.

Så når jeg rejser ud i verden, som her i Dubai, så tænker jeg bare på at det her burde jeg dele med mine børn. Det er faktisk helt forkert at de ikke er med. Det er både min mand og jeg enige om. Så selvom det er fantastisk at være her, så er der også en grund til at vi ikke har gjort dette før. Vi har aldrig været afsted uden børnene. For vi elsker at de er med. Vi elsker at dele alt med dem. Og det er bare ikke det samme uden dem. Selvom den der middag i aftes i ro og mag nu var ret så lækker 😉

Måske bliver vi World schoolers? Hvor vi rejser verden rundt med vores børn og lader den læring der er deri være deres “skole”. En smuk tanke – sådan har vi på mange måder allerede gjort når vi har været på Bali i otte uger, i Australien i en måned, kørt rundt til Californien i fire uger osv osv. Jeg glæder mig i hvert fald til næste rejse når børnene er med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s