Mine egne behov er vigtige, fordi jeg er vigtig

26176650_10159878621155338_1543471547_n

Det her er et billede taget ved stranden i forgårs, lige her nede ad vejen. Jeg er simpelthen så taknemmelig for at bo sådan et vidunderligt sted. Jeg har savnet det på vores lange juleferie, hvor vi har været meget sammen med mange mennesker, langt væk hjemmefra.

Jeg er sådan et sensitivt menneske (af mangel på bedre ord) som mærker andre menneskers energier meget og (desværre) lader mig påvirke af dem. Jeg er først de senere år blevet opmærksom på, at jeg faktisk har det sådan og har det meste af mit liv ikke forstået denne del af mig selv, fordi jeg samtidig er ret udadvendt og social. Jeg har aldrig rigtig formået at trække mig tilbage og tillade det introverte, og det er noget jeg arbejder meget med for tiden. Jeg har brug for at være mig og gøre ting der tanker mig op – som en gåtur i skoven, en badetur i havet, meditation eller somme tider bare en halv time på langs.

Tidligere i mit liv har jeg forsøgt at dæmpe dette behov for at trække mig med vilde byture, glødende dankort og materialisme i lange baner. Jeg har forsøgt at flygte fra mine følelser ganske enkelt. Men jeg flygter ikke længere, nu mærker jeg.

Jeg mærker at livet for mig handler om nærvær. Mest af alt nærvær overfor mig selv. For når jeg selv er i balance og føler mig elsket, af mig, så kan jeg give alt i hele verden til dem der betyder noget.

Når det er juletid er der mange forventninger. Alle er spændte og glæder sig til alle traditionerne. Der laves mad hele dage, der dækkes fint op og gaver pakkes sirligt ind – det hele skal bare være så perfekt som muligt. Og alt dette er jo virkelig i den bedste mening, for alle ønsker at Julen skal være god. Men ofte gør alle disse forventninger bare alting lidt svært. Den perfekte jul findes ikke – intet er perfekt og det er ikke noget jeg længere selv stræber efter. Det vigtigste for mig er oprigtigt, at vi alle har tid til at gøre det, der gør OS glade. Og det kan jeg bare mærke bliver glemt i alle planerne, alle besøgene og alle de gode intentioner.

Jeg elsker vores familier. Jeg elsker at de altid er der for os uanset hvad. Jeg elsker at de kommer når vi kalder og at de altid står på hovedet for at gøre deres aller bedste for os.

Men sagen er bare den, at ofte når vi forsøger at stå på hovedet, så falder vi med et brag og det ender med at gøre ondt. Når ikke hovedstanden laves med største ro og et dybfølt ønske om, at have sit eneste fokus i det øjeblik på at få kroppen til at balancere på hoved og underarme, så mislykkes man. Og det er ikke godt for nogen. Vi kan godt lykkes i at stå på hovedet, hvis det er vores eneste fokus, og hvis vi gør det fordi vi gerne selv vil. Vi kan ikke gøre det for andre – og det skal vi heller ikke.

Jeg har brug for at kunne gøre de ting der gør mig godt. Hver eneste dag i mit liv øver jeg mig heri. Og tillader med største rummelighed at de tre andre i min lille familie gør det samme. Det er det vores hjemmeliv handler om. At vi ikke adskiller os fra os selv og vores primære behov, eller fra hinanden. Vi bliver nemlig stærkere sammen, når vi hver især bliver stærkere i os selv.

Og selvom jeg virkelig har forsøgt at efterleve dette med at lytte til mig selv og mine behov her igennem Julen, så har jeg ikke helt fået det gjort. Jeg har været meget sammen med andre mennesker, ikke haft mit eget omkring mig, og desværre fået fjernet fokus lidt fra mig selv. Så da vi landede på matriklen lidt sent om aftenen den 26., trak jeg igen vejret helt ned i maven. Jeg groundede og landede i mig selv. Det var tiltrængt. De efterfølgende dage har jeg brugt på at se nogle af vores bedste venner, cykle til havet og lade op, være til tre timers yoga-workshop, fylde køleskabet med økologi og sundhed og trukket vejret helt ned i maven. Jeg har også lavet mig et lille selvkærligt alter, med min nye diffuser, krystaller og lysestagen fra min mands farmors hjem.

26234103_10159878691840338_1951177400_n

I det nye år ønsker jeg at give mig selv endnu mere kærlighed. Hvad er jeres nytårsforsæt, hvis altså i har nogen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s