Jo mere jeg skiller mig af med, jo mere mærker jeg, at jeg har alt, hvad jeg har brug for.

26913402_10159960238830338_1610172724_n

Jeg har alt for meget tøj. Det her er kun det der hænger på bøjler, i afdelingen ved siden af er hylder, som er helt fyldt op også. Og dette er endda den sorterede version – hvor jeg med grov hånd har sorteret MEGET fra, som er blevet foræret væk – se selv at der er plads på stangen til venstre 😉 (Nuvel, tøjet er presset sammen, så man faktisk ikke rigtig kan se hvad der er, men der er ‘luft’ på stangen.)

Jeg føler mig meget inspireret af minimalisme-tendensen, selvom jeg absolut ikke er minimalist af natur. Jeg har skrevet lidt om det før, for tidligere i mit liv var jeg lykkelig forbruger at dyre designer-sko og lækre mærkevarer. Men eftersom jeg har læst lidt med hos f.eks. smilerynker og neohippie og har set flere fortælle om, at det med at skille sig af med ting og have færre materielle forstyrrelser i deres liv har gjort en kæmpe positiv forskel, er jeg blevet draget af tanken om at leve med færre ting. Da vi skulle flytte smed jeg stort set alle vores bøger ud (el. gav dem væk) og rigtig rigtig meget tøj. Vi prøver at bestræbe os på kun at have ting vi bruger og elsker. Da vi flyttede ind var der luft i køkkenskufferne og i klædeskabene. Og vi har ikke anskaffet os nyt siden – stort set. Alligevel er her for mange ting, for det roder konstant. Vasketøjet flyder og hober sig op og især min datter klæder om konstant og hele tiden, fordi hun har så meget spændende tøj i skabet. Jeg kan ikke holde det ud.

Jeg besluttede for mange måneder siden, at jeg ikke ville købe nye ting. I lang tid. Så lang tid, at jeg begynder at have færre ting, eftersom der ryddes mere og mere ud i det der er. Det betyder jo ikke, at der ikke kommer nyt til (f.eks. var der jo julegaver), men vi prøver at leve efter reglen “nyt ind, noget gammelt ud”. Og hvis der er noget vi mangler, så skal vi først og fremmest købe brugt (mere bæredygtigt), og hvis ikke dette kan lade sig gøre så ‘økologisk’. Jeg tror på, at vi hver især er ansvarlige for, at leve så vi passer bedst muligt på kloden og de mennesker og dyr der bor her. Det føles rigtigt for mig at leve sådan.

For at undgå at komme til at købe ting, prøver jeg at holde mig fra butikker. Og når jeg så alligevel ind imellem befinder mig midt i en skinnende, glitrende H&M, har jeg svært ved at kontrollere mine lyster. Det lyder sgu nærmest sygt, men butikkerne ved jo hvilke midler de skal tage i brug, for at lokke os til at hive pengepungen frem. Men jeg behersker mig selv, og får talt stemmerne i mit hovede, der prøver at overbevise mig om at jeg absolut mangler nye sokker, vanter eller bare et lille hårspænde, til ro. Jeg kommer der fra, uden alle de ting jeg overhovedet ikke mangler. Og hver gang er en lille sejr og med tiden håber jeg inderligt, at jeg slet ikke føler trang til, at sætte mine fødder de steder, på trods af at jeg kan.

Jeg har aldrig manglet noget sådan rigtigt. Jeg er ikke vokset op med at min far drønede mig til cykelhandleren, så snart den gamle var ‘kikset’, men alligevel havde jeg nok af det hele. Jeg elskede at arve tøj af mine store kusiner og har altid elsket at få nyt. Vores forældre er af en generation, som ikke altid havde meget, så derfor ville de gerne give os alt det de kunne. Og idag er de fleste af vores forældre i så gode økonomiske situationer, at de vitterligt lever i materialistisk overflod. Alt skal være nyt hele tiden, selvom man har så rigeligt der både er lækkert, smart og funktionelt. Der er hele tiden sæsonens ‘it’ kjoler, tasker, sko og overtøj på forsiderne af damebladene og jeg kan ærligt sige, at det virkelig ikke længere interesserer mig længere. Nye erhvervelser er en belastning for miljøet igennem produktionen af materialer, fragt og afsætning, og jeg bliver decideret ked af det over, hvor vigtigt nyt tøj og interiør er for rigtig mange mennesker. Mange skifter ud eller tilføjer nyt i rå mængder ,og viser deres nyanskaffelser frem med stolthed på sociale medier.

Jeg er ikke hellig. Jeg har selv været suget ind i materialismens store gab. Og jeg elsker flotte ting – og et pænt hjem og en lækker påklædning er stadig ting jeg værdsætter. Men jeg kan slet ikke se værdien i at få nyt og mere hele tiden. Jeg har virkelig hvad jeg skal bruge og endda alt alt for meget. De føromtalte bloggere har 18 og 25 stykker tøj i deres garderobe og det lyder så angstprovokerende, men samtidig befriende. Den dag jeg skaffede mig af med sækkevis af bøger, følte jeg mig bogstaveligt lettere. Hver gang jeg tager et stykke tøj ud af mit skab, og lægger det i den flyttekasse der nu er fyldt med ting, vi over den sidste måned har sorteret fra rundt omkring i vores lille hus, så føler jeg en form for lettelse. Som om jeg ting for ting, kommer tættere på at være tilfreds med det jeg har, og ikke ønske mig mere eller andet. Det har faktisk en enormt psykologisk effekt – fordi jeg føler jeg fortæller mig selv, at det jeg har er så godt og nok, at jeg ikke behøver nyt. Så det både er på det helt konkrete men også på et højere plan, at det her er betydningsfuldt.

Hvordan har I det med ting? Synes I også det er svært at skille jer af med noget, der har fulgt jer mange år? Som måske var jeres mormors, men som i faktisk bare slæber rundt på og gemmer langt væk, hver gang i støder på det i kælder- eller loftrum? Hvad tænker I om at leve minimalistisk?

One thought on “Jo mere jeg skiller mig af med, jo mere mærker jeg, at jeg har alt, hvad jeg har brug for.

  1. Jeg føler mig også meget inspireret af især neohippie og har ændret på rigtig mange ting herhjemme. Spiser hovedsageligt plantebaseret og selvfølgelig økologisk. Er stoppet med at bruge shampoo og har skiftet vaskepulver ud med vaskenødder. Her i julen ryddede vi ud i alt vores tøj(to voksne og tre børn) og gav det til en indsamling til Afrika. Det føles så godt og befriende hver gang vi rydder ud 🙂 Det næste der skal væk er boghylderne. Jeg synes det er så vigtigt at lære børnene, at det ikke er det materielle der skaber glæde og at brugt tøj, kan være lige så godt som nyt. Ting jeg kan have rigtig svært ved at skille mig af med, er ting og tegninger som børnene har lavet. Jeg gemmer selvfølgelig ikke det hele, men synes det er så hyggeligt at have deres små hånd aftryk hængende. Jeg er begyndt at arve tøj fra min mor, som netop er den generation du beskriver. Så det føles stadig som om jeg får nyt tøj jævnligt og mit skab er stadig godt fyldt, selvom jeg prøver at skille mig af med noget løbende. Tak for din ærlighed og åbenhed. Det er så rart at læse, at flere har det lige som én selv.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s