Det er relationer og ikke ting der har egentlig værdi.

27746308_10160048238235338_1981784231_o.jpg

Det er ikke længe siden vi flyttede ind i det lille hus i Nordsjælland. Faktisk har vi boet her godt fire måneder. Da vi skulle flytte gjorde jeg meget for at skille mig af med en hel masse ting, fordi vi sådan drømte om at få mere plads og færre ting. Men på de fire måneder er det alligevel lykkes os langsom at fylde skabe og hylder, så her roder konstant (og vi har IKKE købt nyt). Jeg bliver ganske enkelt skide irriteret over alt det rod. For selvom jeg distraherer mig selv med madlavning, kagebagning, ture til hav og marker, fordybelser i bøger og uendelig tid med mine børn, så forsvinder rodet ikke af sig selv. Og jeg synes jeg bruger alt for meget tid og energi på oprydning.

Derfor er jeg nu igang med forløbet “Fra kaos til kærlighed” hos smilerynker.dk. Jeg har hørt om så mange, der har været så utrolig glade for at blive taget i hånden i 12 uger af skønne Lisbeth, der selv har vendt et hjem og liv med rod og for mange ting til minimalisme og overskud. Og jeg har arbejdshandskerne på – faktisk er både Nikolaj og jeg klar til at give dette projekt hele armen.

Til en start har jeg funderet meget over min egen tilknytning til ting. Jeg har meget som jeg holder fast på, af sentimentale årsager. Men som Lisbeth siger, så er det jo relationerne og ikke tingene der er vigtige. Jeg glemmer jo ikke min kærlighed til min elskede Bedste, fordi jeg skiller mig af med arvestykker der stammer fra hende, som jeg i øvrigt bare har flyttet rundt på altid og egentlig ikke rigtig bruger. Jeg prøver at fokusere på at det at have færre ting, giver overskud både fysisk og mentalt, og det er vel vigtigst af alt. Det er nu vi lever, jeg og min familie, og jeg tror på at færre ting vil give mere glæde. For det er simpelthen så irriterende at flytte rundt på ting man ikke bruger.

Så ALT hvad vi har skal skabe værdi. Jeg elsker puderne i sofaen og billederne på væggene. På den måde kan jeg ikke være minimalist. De ting skaber glæde hos mig hver eneste dag. Men det der arvebestik, som fylder i skabene, har jeg ingen glæde af. Andet end at det fylder og er i vejen. Bøger har vi allerede minimalt af, bortset fra børnebøger. Her skal jeg også hanke op i mig selv, for mange er fra min egen og min mands barndom. Men bliver ikke brugt og står derfor bare og samler støv og energi i hjemmet. Vi elsker at låne bøger på biblioteket, og der kommer vi aldrig til at løbe tør. Men det er en proces med de bøger.

Vasketøjet flyder alt for ofte. Der er vi ikke kommet til endnu i forløbet. Men jeg GLÆDER mig til vi gør. Noget må gøres.

27786205_10160048238075338_884206665_o

Jeg har købt spande, brugt (fordi jeg har opsat et dogme om, at vi KUN må købe brugt, bortset fra nødvendigt fodtøj), til sortering af affald, så det ikke skal hobe sig op på bordet i vores bryggers mere. For der sker desværre altid det, at når først et sted bruges til afsætning, omend midlertidigt, at rod, så vokser mængden og overblikket. Så ALT skal have en plads, hvor det nemt kan placeres med det samme. Derfor skal vores skabe og skuffer heller ikke være overfyldte. Der skal være luft så vi kan se hvad der er, sådan at alt bliver brugt og vi f.eks. ikke køber krydderier vi allerede har stående.

Det er en ret skøn proces. Sådan at blive bevidst om hvad vi har og hvordan vi kan gøre alt simplere. Det er sådan set også derfor vi er flyttet fra byen – så nu skal hele vores liv altså være mere bevidst og enkelt. Med tid og overskud til det vigtige – hinanden og alle de andre vigtige relationer i vores liv. Vigtigst af alt er jo kærligheden.

One thought on “Det er relationer og ikke ting der har egentlig værdi.

  1. Vildt fedt, Pernille. Jeg er ligesom dig helt overbevist om, at vi får mere tid og energi til hinanden, hvis vi skal bruge mindre tid og energi på alle de ting. Både rodet, den evige søgning efter pladser til tingene og ikke mindst den der evige jagt efter nye ting. Jeg glæder mig til at høre mere om forløbet. Og jeg håber inderligt, I kan være med til at smitte min kæreste! 😅❤️

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s