Jeg er mama

At blive mor er transformerende. At bære den lille spire, der vokser sig til et foster og menneske inde i ens livmoder, er så magisk som noget. At lade sin krop og sit sind udvide, som barnet vokser og gør sig klar til sin ankomst i verden, er helt ubeskriveligt vanedannende. At møde det lille væsen, der ankommer med lys og kærlighed, og mærke det mod sin hud og at fortsætte symbiosen udenfor livmoderen, er det mest fantastiske et menneske kan opleve. Jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigere mens jeg skriver disse ord, fordi jeg mindes fødslen af min førstefødte så tydeligt, og den kærlighed jeg øjeblikkeligt følte gjorde mig åndeløs, og sådan føler jeg det også lige nu – som om luften bliver knap, fordi følelserne fylder alt.

Moderskabet er skelsættende. For mig har det forandret alt. Det har taget mig over syv år, som er tiden der er gået fra jeg fødte mit første barn til nu, at forstå at det er moderskabet, min kvindekraft, som er styrende for mig. Moderskabet for mig er det vigtigste jeg kommer til at bedrive. Moderskabet er fundamentet, eller måske nærmere jorden under fundamentet, som er der alt andet vokser op fra. Det er selve min essens.

Jeg har altid vidst at jeg ville være mor. På en måde har jeg altid været mor. Jeg blev storesøster da jeg var blot to år, og har altid følt et (alt for stort) moderligt ansvar for min lillebror. Da jeg var 11 kom endnu en lillebror, og her opførte jeg mig endog som en minimor. Og jeg kunne også sagtens have været en ung mor, havde jeg turdet følge mit hjerte, eller følt mig klar. Jeg har altid elsket børn, især de helt små, og altid længtes efter at få mine egne.

Igår blev jeg færdig med den teoretiske del af min uddannelse til doula mama. Og jeg får min certificering når jeg har været doula mama til to fødsler. Men allerede nu føler jeg mig som doula mama. Mine børn kalder mig for mama og at drage omsorg for andre falder mig meget naturligt.

28537254_10160177715295338_1364070930_n

En doula er en kvinde der tjener. Og sådan vil jeg gerne se min egen rolle som doula mama. Jeg er til for den fødende kvinde, og for at støtte hende i, at få den smukke fødsel som netop hun (og hendes partner og familie) ønsker. Som jeg ser det kan alle få en smuk fødsel – uanset under hvilke omstændigheder. Begge mine egne fødsler var smukke, med fejl og mangler og hele molevitten. Og jeg glæder mig helt vildt til at være den omsorg og støtte til mamas, som er medvirkende til at de kan få den smukkest mulige fødsel. Der er for mig intet mere meningsfuldt arbejde.

Jeg har været igennem syv års kontinuerlig forandring, og det er fantastisk befriende nu at være et sted, hvor jeg med fuldstændig indre ro, lader mig lede af kærligheden og moderskabet. Jeg prøver ikke at være noget andet end jeg er, og jeg bliver set for den jeg er. Mine doula mama medstuderende og sjælesøstre har i den foregående weekend kaldt mig gudesmuk, mother earth, healer, sagt jeg lignede en danserinde og mange andre helt vilde komplimenter. Jeg faciliterede en kvindecirkel hvor de sagde min stemme var behagelig, og jeg mærkede selv, at der opstod noget helt vildt magisk og healende i den cirkel – noget uforklarligt som rørte min sjæl. Og jeg er helt høj af det hele. Jeg føler mig uovervindelig og fuldstændig på rette vej. Jeg er endelig den jeg er og andre kan se det. Jeg skal ikke gå og toughen up og knokle, både mentalt og fysisk, for at være og gøre noget fordi det kunne være fedt at være cool at være hardcore. Jeg er endelig der hvor det altid har været meningen jeg skulle være – Jeg er mama. Og jeg har så utroligt meget at give. Jeg har så meget at dele. Jeg ved så mange ting. Og har de mest fantastiske venner og familie i mit liv der elsker mig, og som jeg elsker højt. Alt er præcis som det skal være.

Billederne nedenfor er fra vores smukke havneområde her i Espergærde i fredags. Havet nærer mig på en helt særlig måde, og jeg elsker det inderligt når det er vildt og buldrende, når det er spejlblankt og nærmest guddommeligt, når det er lunt og lækkert og når det er iskoldt og friskt. Jeg er blevet vinterbader og jeg kan ikke forestille mig nogensinde at bo længere fra havet igen. Ved havet finder jeg ro, ved havet har jeg hjemme. Så det var den perfekte start på min sidste weekend på doulauddannelsen.

28810232_10160177716550338_1229273637_o28695954_10160177716490338_1152228381_o28755141_10160177716580338_242372043_o28755755_10160177716435338_456018705_o28821688_10160177715815338_1567050550_o28768607_10160177715800338_1200078036_o

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s