Jeg har aldrig været så lykkelig som nu

Engang i hvad der føles som et tidligere liv, ræsede jeg gerne rundt. Jo mere travlt jeg havde, jo mere værd følte jeg mig. Jeg mærkede dårligt mig selv, men var i stedet en lemming på vej mod afgrunden. Jeg blev mor, men afleverede mit barn i vuggestue da han var 13 måneder, fem dage om ugen – hver eneste dag, med følelsen af at mit hjerte blev flået ud og knuget alt for hårdt, og med sammensnøret hals og krum ryg gik jeg hen over legepladsen, ud af porten, væk fra den ellers dejlige daginstitution. Mit barn skreg – højt og længe. Ofte var han ikke holdt op med at græde, når jeg alligevel forlod gangen hvor jeg stod og lyttede – selvom personalet forsikrede mig om at gråden ikke varede længe. Jeg mødte medlidende blikke fra mine medmødre, når jeg med tårefyldte øjne listede afsted. Mange kendte smerten, men der var jo ingen af os lige der, der handlede på noget af det. Jeg selv havde travlt med at besøge jobcentret, komme på jobsøgningskursus og skrive ansøgninger, for at komme tilbage på karrierestigen. I de følgende år uddannede jeg mig så til journalist, som diplomuddannelse på Journalisthøjskolen, og følte mig meget værd imens. NU kunne jeg endelig bedrive noget jeg brændte for, for jeg havde altid gerne villet være journalist. Og inden jeg var færdig, var jeg ansat som redaktør på MSN og alt var godt. Jeg tjente penge, jeg havde travlt (det fornemmede jeg jo var vigtigt – alle de seje havde så travlt), og selvom mit barn ikke havde lange dage i institution, for det kunne hverken min mand eller jeg trods alt leve med, så var han afsted hver dag, for ellers kunne jeg jo ikke gøre det JEG havde brug for. Men der gik ikke længe før jeg var arbejdsløs igen, endnu engang sat der ud hvor jeg ingen værdi havde, hvorefter jeg hoppede ind i tv-branchen og knoklede hårdt for at bevise mit værd i en periode. Det betød lange dage (selvom jeg oftest var den første der gik hjem) og mange timer uden mit barn. Men det var fedt, jeg var så fri og jeg fik anerkendelse for mine professionelle evner.

Da jeg så ventede vores andet barn skete en forandring i mig. Min kontrakt på et tv-produktionsselskab udløb, og i nogle måneder, hvor jeg var helt slået ud fysisk af graviditeten, trak jeg stikket og passede på min krop og babyen der voksede indeni. Min søn var fortsat i børnehave næsten hver dag, men det føltes ikke helt godt længere. Smerten hos mig selv ved adskillelsen voksede. Jeg kunne næsten ikke udholde at aflevere ham om morgenen, og fik det altid overstået så hurtigt som muligt, næsten som at blinke med øjenene, i forsøget på at slippe for at mærke alt for meget. Noget i mig ville ikke holde mund. Men jeg kunne stadig ikke helt høre. Selvom jeg elskede mit barn så utrolig højt, som enhver anden mor.

28907927_10160232481090338_210871797_n29004157_10160232481000338_634744168_n

I min anden graviditet gav jeg mig hen til det spirende liv. Jeg dyrkede yoga, mediterede, krammede og mærkede og gav det lille liv al den opmærksomhed jeg kunne. Jeg kunne mærke vigtigheden af at være til stede i denne graviditet og lod mig derfor rive med. Jeg begyndte at få øjnene op for hvor vigtig fødslen er og planlagde hjemmefødsel med kar i stuen. Jeg kunne simpelthen mærke hvordan det at være og blive mor blev mere og mere vigtigt og styrende for mit liv.

Som andengangsmor gik jeg all in. Jeg studerede forældreskab og fordybede mig i aware parenting, som vi stadig praktiserer. Jeg meldte mig ind i ALT for mange facebook-grupper om det ene og det andet og brugte alt for meget tid på min telefon, i forsøget på at finde en løsning på al den smerte jeg mærkede indeni. Jeg ELSKEDE at være mor, det vidste jeg, og det var jeg rigtig god til sådan helt naturligt, men jeg levede samtidig ikke som jeg dybest set ville. Men den erkendelse var jeg ikke kommet til endnu, så jeg søgte og søgte og søgte. Jeg brugte stofbleer, satte mit syv måneder gamle barn på toilet (hun blev blefri som 18 måneder) fordi jeg havde hørt om elimination communication, vi kørte BLW, som er hvor barnet fuldammer til seks måneder og derefter går direkte på almindelig mad. Jeg viklede min baby og mit store barn og gav mig helt hen til rollen som mor. Men mistede desværre også lidt mig selv lige der. Jeg mærkede nemlig ikke mig selv her heller, fordi det hele var overdrevet og perfektionistisk. Jeg hjemmepassede også begge mine børn i et år fra den lille var et til den store skulle starte i skole. Jeg havde trængt mig selv op i en krog hvor jeg ikke kunne trække vejret.

Så jeg måtte finde mig selv. Jeg mediterede, lavede yoga, blev healet mange mange gange, fik hypnose, gik til psykolog og åbnede op for alt det smertefulde i mig selv. Jeg indså hen ad vejen, at jeg måtte finde og acceptere mig selv helt som jeg er, for at blive glad. Og det var faktisk først da vi flyttede fra byen, fra de mange stimuli og larmen og de mange mennesker, at jeg for alvor kunne mærke styrken i min sensitivitet. Det var først her jeg indså, at materialismen og karriereræset ikke var gode for mig – jeg blev simpelthen drænet af det liv jeg levede.

Idag hjemmeskoler jeg mine børn. De er hos mig hele tiden. Jeg giver dem alt og mærker hvor meget det giver både mig og dem at vi er sammen på denne måde. Vi mærker os selv dybere og dybere for hver dag der går. Vi finder hver især mere og mere ind til vores essens. Det er så helt utroligt meningsfuldt. Jeg har taget en uddannelse (mere) og er nu igang med at arbejde som doula mama. Det er nemlig min rolle som mama, der er det jeg er sat her på jorden for. Alt udspringer her fra og ved at give mere kærlighed til mig selv, ved at leve som jeg dybest set ønsker, jo mere lykkelig er jeg. Jeg får så meget tillid til livet, af at følge mit hjerte, og jeg har aldrig været så lykkelig som lige nu og følt mig så forbundet med mig selv, andre mennesker, moder jord og hele universet som nu.

29020060_10160232480880338_1121428207_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s