Forårsfornemmelser og fællesskaber

De der forårsfornemmelser kan jeg altid mærke dybt i min sjæl. Jeg trænger sådan til at komme på græs, når vi når denne tid på året, og jeg elsker at jeg nu er et sted i mit liv, hvor jeg har bosat mig sådan, at græsset findes lige udenfor min egen dør. Jeg har altid fundet vej ud i den friske luft, som i årevis var af den godt forurenede slags inde midt i vores smukke hovedstad. Da jeg boede der, sad jeg gerne og nød solen slikke min næsetip, med en dampende kop kaffe i hånden, på en bænk, på en legeplads. Nu kan jeg i stedet lade fem timer suse forbi (som de gjorde sidste søndag) i haven mens jeg damper af sved, fordi jeg knokler for at fælde og fjerne uønskede træer og buske.

29547763_10160284996855338_538073594_n

Sidste weekend toppede min provinslykke, da jeg befandt mig til arbejdsweekend i naboens have, sammen med en del andre fra nabolaget. Vi hjalp naboen, fordi de havde fået skåret og fældet en hel del i skellet til deres nabogrund, og havde spurgt om hjælpen, fordi de ikke havde overskud. Det gjorde mig så glad da beskeden med ønsket om vores hjælp tikkede ind, fordi jeg så mange gange har tilbudt min hjælp til dem, og de så rent faktisk rakte ud og tog imod. Når jeg tilbyder min hjælp, så mener jeg det nemlig. Og vi danskere har ofte svært ved at tage imod hjælp. Det skal jo ikke hedde sig at man ikke selv kan klare tingene. Så det var så fedt at opleve hele nabolaget troppe op og give havearbejdet og -oprydningen en skalle. For den slags er jo rent faktisk også virkelig hyggeligt – man har nogle andre samtaler med hinanden, når man arbejder fysisk, end hvis man skal sidde overfor hinanden og se hinanden dybt i øjnene mens man taler. Og den slags vækker den der længsel i mig – at stå i egne marker og passe og høste egne grøntsager, hente æg fra egne høns og i det hele taget kunne beskæftige mig selv og børnene med meningsfuldt arbejde i vores hverdag.

29345796_10160284997030338_1975738862_n

I en verden hvor folk har så travlt i hverdagen, at de dårligt nok har tid til at drikke en kop the med medlemmerne af deres egen husholdning, så er der sjældent tid til at se sine naboer. Men jeg er een af dem der synes, at naboer faktisk er ret vigtige relationer i vores liv. Det er der man låner et æg og dem man spørger om at vande blomster når man er bortrejst. Godt naboskab er guld værd.

Den måde vi lever på i vores samfund, hvor hver mand er sin egen og naboen er en man hilser høfligt på, men ikke deler meget med, føles ikke naturlig for mig. Jeg kan godt lide at befinde mig tæt med mennesker, jeg gerne vil have noget med at gøre. Jeg kan godt lide at have noget med mine naboer. Som barn drømte jeg altid om at der boede børn på den anden side af hækken, som kunne blive mine bedstevenner og jeg kunne besøge i al hemmelighed, og at vi ville bølge symbiotisk ind og ud af hinandens hjem. Jeg elsker tanken om landsbylivet, hvor hver landsbyboer har hver sin unikke rolle, og man henter æg, strikkede karklude, et stykke hjemmebag og hjælp til lækkende rør hos hinanden som det naturligste i verden. Som er der med en varm og omsorgsfuld skulder at græde på, når katten er blevet aflivet, og som tager børnene på skødet og fortæller historier fra en svunden tid. Jeg drømmer om at kunne gå med i kostalden hos bondemanden og lære om fodertider, kødkvæg og økologi. Jeg drømmer om at kunne åbne min dør for andres børn, og deres forældre naturligvis, og med ubesværet naturlighed være en del af hinandens liv i tykt og tyndt. Jeg ville så gerne at mine børn kunne omgås andre voksne, som de kunne lære om jordbund og permakultur af, som kunne lære dem at spille guitar og synge rent, som kunne inspirere dem på andre måder end jeg og deres far kan.

Fællesskab er et hot ord. Vi higer efter fællesskaber i vores lille land. Rigtig mange mennesker kan mærke, at det ikke føles godt at leve så isoleret som mange gør. Vi mærker at vi har brug for andre, hinanden, livet igennem. Men i det liv mange lever, er der så lidt tid til andet end det mest nødvendige. Og weekenderne pakkes med legeaftaler og parmiddage, så de ender også med at blive hektiske. Og det er for mange mennesker bare ikke den rigtige måde at leve på. Vi er for adskilte – fra vores medmennesker, vores afkom og ikke mindst os selv. Vi er passagerer i et liv, som vi dårligt nok mærker os selv i. Mange kan mærke kaldet fra det fjerne – sjælen kalder på at vi mærker os selv, kærligheden, medmenneskeligheden og vores dybe og instinktive behov for samhørighed. Der er en kalden fra udkantsdanmark, hvor huspriserne er lave og børnefamilier kan slå sig ned og leve et liv, hvor de ikke skal arbejde fuld tid for at have råd til at betale af på deres mursten.

Vi bliver syge af at leve det her liv i overhalingsbanen. Institutionerne bugner af børn og bliver mere og mere udtømt for voksne – og de voksne der er, bliver udbrændt og stressede. Depression, angst og stress er diagnoser der fylder meget i vores samfund – vi trækker efterhånden dårligt nok på skuldrene, når endnu en bekendt går under jorden i en længere periode, brudt ned og sammen.

Jeg selv drømmer jo om livet tæt på dem der bor omkring mig. Jeg kan stadig ikke helt se den mest optimale form for mig – mange dage drømmer jeg om et liv på landet, på en nedlagt gård hvor længerne er fyldt op med dejlige børnefamilier og måske nogle bedsteforældre, andre dage er det bofællesskab med hver vores matrikel, der optager mig. Jeg drømmer i hvert fald om de der åbne døre og den nemme adgang til relationer og fællesskab. For mig selv, mine børn og vores fremtid. Der er så meget vi kan lære af hinanden. Der er så meget vi kan give hinanden. Der er så meget mening i at leve sammen og ikke adskilt.

I mellemtiden elsker jeg hvor vi bor. Vi har virkelig søde naboer og min søn har fået venner på vejen. Vi ved ikke hvor livets rejse bringer os hen, men holder os åbne og lever med hjertet og så skal det hele nok blive præcis som det skal være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s