Ved havet finder vi ro

For et år siden ca., til min 35 års fødselsdag, inviterede vi mine forældre i sommerhus ved Flensborg Fjord. Der er så smukt. Jeg badede i det kolde vand flere gange, gik morgentur og inhalerede naturen, vandet, stilheden. Jeg mærkede mine skuldre og mit sind sænke sig i det simple liv, væk fra byen. Det var på mange måder første skridt mod vores farvel til København.

30777084_10160390035110338_1460588296_n

Da vi kørte til Nordsjælland en varm og solrig junidag sidste år og landede i Espergærde var vi bjergtagede. Havet stod så smukt den dag og livet syntes bare lettere her. Og det er det. Havet er 2-300 meter væk og for at komme til stranden er der 800. Skoven er halvanden kilometer her fra, markerne på den anden side af villakvarteret og om aftenen er der stille og mørkt. Jeg ser månen som aldrig før – bemærker med mine øjne hvor den er i sin cyklus, holder øje med dens spirituelle påvirkning på os, og mærker mig dybt forbundet med La Luna. Det samme med moder jord – jeg ser med mine øjne hvordan vores træer bliver bearbejdede af massevis af bestøvere, jeg ser hvordan de ting vi har taget med fra min egen barndomshave og plantet her udvikler sig lidt hver gang jeg vander dem. Jeg går med bare tæer i haven hver dag, trækker luften helt ind i mit hjerte, og lader naturen lade mig op. Det er jo ikke raketvidenskab, men for en byboer som jeg, er det næsten magi. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg hører til meget tættere på naturen, end ellers i mit voksne liv har levet.

Igår kørte vi alle fire til vandet. Børnene og jeg smed alt tøjet på badebroen, på trods af andre badere der var iklædt badetøj. Vi badede alle tre i det kolde vand og det var med smil på læberne og jeg selv kunne ikke lade være at hvine. Jeg har badet hele vinteren, men igår var anderledes. Det føltes næsten koldere der midt i den lune forårssol, og i hvert fald føltes det livgivende, opløftende, healende. Tænk at de begge bare hoppede i og op igen, bare sådan. Det var så smukt faktisk.

30121171_10160390006425338_659810369_n

Havet har sådan en healende effekt på os alle. Og der er ikke een eneste dag jeg ikke synes det er vanvittigt smukt. Og selv de dage hvor børnene absolut ikke gider der ned, ender det med at være fantastisk for os at være der. Selv de dage hvor det blæser en halv pelikan (som min mor altid sagde), og vi derfor kun er der ganske kort, er det vidunderligt. Jeg føler mig SÅ heldig at bo her i naturen, at leve som vi gør, at mærke mig selv som jeg gør. Jeg er meget taknemmelig og lige nu kunne jeg ikke ønske mig mere end dette.

30421502_10160390035305338_1391194766_n

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s