Der var engang hvor jeg ikke levede det her luksusliv

Der var engang, hvor især min store dreng bad om, at se fjernsyn eller sidde med iPad som det første når han slog øjnene op. Det var dengang hvor vi lod ham gøre det, for at kunne snooze og samle kræfter. Dengang stod han umenneskeligt tidligt op – i perioder var kl 04, og det meste af tiden omkring kl 05. Vi voksne var helt ødelagte – eftermiddage efter han blev hentet blev tilbragt på legepladser, i BR i Frederiksberg Centret, i vores gård eller hos naboerne, fordi jeg dårligt kunne holde ud “bare” at være sammen med ham. Jeg overstimulerede ham, mig selv og min mand, for at kunne tåle at være til. Det var rent ud sagt ikke et liv der bragte mig lykke. Ikke at jeg var ulykkelig, men jeg var heller ikke rigtig glad. Jeg var ikke mig selv.

Det gør mig trist indeni, at tænke på alle de år jeg havde det sådan. Det føles som spild af tid. Det var ikke spild af tid, det var en del af min rejse, her hen hvor jeg er nu. Jeg skulle igennem store mængder smerte i mit indre, for at finde ud af hvem jeg virkelig er.

Jeg mærkede at den måde at leve vores liv på ikke var sand for mig, eller for os som familie. Adskillelseskulturen har et hårdt tag i mange af os, og at vriste mig fri, krævede også kræfter. Og det var faktisk først da vi fysisk flyttede os fra byen, at jeg begyndte, at mærke mig selv sådan rigtigt.

Her i vores lille hus, tæt ved vandet, har jeg åbnet mig op for sider af mig selv, jeg for længst havde fortrængt. Og jeg omfavner det hele. Jeg tillader mig selv at være den frie hippie-sjæl jeg i virkeligheden er. Jeg går på bare tæer alle andre steder end på asfalt. Jeg nøgenbader i havet. Jeg krammer med træerne. Jeg suger fuldmånens dybe energi. Jeg lader op af solens kæmpe kraft. Jeg arbejder med krystaller og essentielle olier. Jeg hører musik der taler til min sjæl. Jeg møder mennesker der ser mig og inviterer de enorme mængder kærlighed ind, som jeg hele tiden udsættes for. Det er SÅ magisk.

Her til morgen stod vi op, som vi altid gør, efter at have ligget længe i sengen og puttet og sludret. Jeg har lavet morgenmad til børnene, krammet og danset med dem, været til stede og nydt tiden. Og nu leger de sammen, mens jeg skriver her. Morgener herhjemme er helt anderledes end de var. Et er at vi har tid, et andet er at vi bare er meget mere i ro indeni alle sammen. Og der er ingen der skriger på skærm, som det første. Faktisk fylder skærm mindre og mindre i vores liv, og det er virkelig fedt. Den her frihed, den her tid, det her luksusliv er bare det helt rigtige for os.

32231675_10160455243545338_2535976509508681728_n

NÅÅ ja, og så kan man altså sådan set bare tage til vandet hele dagen, med skønne hjemmeskolevenner, lige når man har lyst, når man lever som vi. DET her er frihed. DET her er lykke. DET her er den ultimative luksus for mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s