Drømmer jeg, eller er jeg vågen?

Jeg lever et liv som er langt fra normen. Det har været skræmmende og lidt ensomt at springe ud i hjemmeskolelivsstilen, og i lang tid sagde jeg til folk, at vi mest gjorde det fordi det var godt nu og her. Der er nu gået næsten otte måneder. Og jeg har sluppet alle illusioner om at returnere til skoleverden.

De første mange måneder lukkede vi os sammen om os selv. Vi boede et nyt sted, langt fra det vante og kendte, og med vores skolexit (exit fra skoleverdenen) vendte hele vores livsform pludselig på hovedet. Det føltes rigtigt og meningsfuldt fra starten, men vi havde intet netværk og de kolde måneder var mange og lange og vi var meget bare os selv. Jeg arbejdede hårdt på at skabe et hjemmeunderviser-netværk, mødtes med forskellige folk rundt omkring, men intet blev ligesom helt det jeg søgte. Indtil for et par måneder siden, hvor jeg tilfældigt stødte på en kvinde, jeg havde skrevet med tidligere på messenger. Det var i samme periode hvor jeg mødtes med en anden kvinde og hendes søn, som netop havde kastet sig ud i hjemmeskoling også. Vi tre kvinder mødtes så med vores tilsammen seks børn, og nu har det været en fast ugentlig begivenhed i nogle måneder og det er intet mindre end vidunderligt.

33237609_10160506278580338_2136133419531239424_n.jpg

 

Det fællesskab vi har nu med de to andre familier er magisk. Det er meningsfuldt, nærende og helt igennem rørende at mødes med de dejligste kvinder og deres skønne børn hver eneste uge, og bare mærke hvordan vi knytter os mere og mere til hinanden, og opleve børnene være helt utrolig gode sammen.

Idag mødtes vi på stranden her i Espergærde. Vi sad i skyggen af duftende blomsterbuske, med sand mellem tæerne og spiste frugt og madpakker, snakkede i timevis, badede, fandt fine sten og børnene legede uafbrudt i fire timer denne smukke, danske sommerdag. Derefter tog vi på Krogerup (Aarstidernes gård og -butik her i nærheden) og legede i halmballer og bare nød livet.

33204804_10160506278495338_8770447106763653120_n

Det her liv er så frit. Så fuld af frihed, kærlighed og nærvær. Jeg ved ikke om jeg drømmer, eller om jeg er vågen – eller jo, jeg er nemlig vågen. Helt spil-levende og til stede i mit liv. Jeg mærker helt ind i mine celler hvordan denne måde at leve livet på, er så meningsfuldt for mig og min familie. Jeg mærker hvordan fællesskabet vi her har, er alt det jeg har ledt efter. Jeg ved at jeg skal skabe meget mere fællesskab – et community for hjemmeskolere her i Danmark. Men for nu nyder jeg vores lille tribe med os tre kvinder, og tror at det er vigtigt at vi får knyttet bånd og bliver enige om formen fremadrettet, og så skal vi uden tvivl udvide med flere familier. Det kræver nemlig en landsby at have hjemmeskole, og den landsby er i fuld gang med at blive skabt.

(En hjemmeskolesommerlejr er i støbeskeeen – jeg arrangerer den selv sammen med en anden mor, og det bliver intet mindre en fantastisk. Mere om det senere.)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s