Barnet nægtede at samarbejde til den kommunale sprogvurdering

Jeg har det meget meget stramt med at skulle udsætte mine børn for tests. Det handler om, at jeg ikke tror på, at systemer der er sat op til at skulle vurdere alle mennesker på præcis samme parametre, som ikke tager højde for den enkelte, gavner mine børn. Jeg bryder mig heller ikke om, at bede mine børn om at præstere når de ikke selv har lyst.

Ifølge dagtilbudloven skal alle børn på tre år, der ikke går i daginstitution, modtage en sprogvurdering fra kommunen. Den var Irmelin og jeg afsted til idag, på trods af at jeg havde udskudt og skubbet det foran mig længe.

Irmelin og jeg talte forinden om, at vi skulle mødes med en sød dame, der skulle tale med hende, og i bilen på vej der ind, var lutter glæde. Min datter snakker normalt rigtig meget, om alt mellem himmel og jord, og ingen der kender hende ville være bekymret for hendes sprog. Og fordi hun er en del af vores hjemmeskole, bliver hun hver eneste dag udfordret sprogligt og mentalt af sin fire år ældre storebror.

Men idag, hvor vi sad ved det runde bord, med kommunens talepædagog der foran sig havde flere tykke ringbind med papirer, klappede min datter fuldstændig i. Hun er tre år gammel, og damen sad bare med hænderne fladt foran sig på laminatbordpladen og kiggede på Irmelin, der krøb længere og længere ind i min favn. Stemningen var akavet, og der var ingen small talk eller for den sags skyld snak i børnehøjde, der kunne bryde den voksende isflage mellem os.

Efter måske 20 minutters trykkende stemning, hvor knuden i min mave blev større og større, besluttede talepædagogen at stille mig nogle spørgsmål om Irmelins sprogforståelse. Det var noget med om hun forstod talemåder, kunne deltage i samtaler, kunne forstå beskeder osv.. Jeg svarede naturligvis at hun kan det hele – for det kan hun. Jeg vil ikke her begynde, at beskrive min datter i alle mulige tillægsord, for hun er præcis som hun skal være.

Vi var i situationen i 45 minutter, hvor min datter ikke svarede på et eneste spørgsmål, ikke ville pege på et eneste billede – simpelthen intet ville, andet end at sidde og fiddle med lidt legetøj. Til sidst sagde damen til Irmelin: “Jeg tror, du har besluttet dig for ikke at samarbejde”. Hertil svarede jeg, at det gav jeg hende ret i. Foreslaget lød at lave en ny aftale efter sommerferien, og her bad jeg om, at det kunne foregå i vores eget hjem i stedet. Hele situationen var så trykket og opstillet, at jeg næsten ikke selv kunne være i min krop. Og for at være helt ærlig, vil det ikke hjælpe synderligt at vi er hos os selv, for det er formålet der føles så forkert.

Der var intet naturligt eller let ved det møde. Talepædagogen så hele tiden ned i sine papirer, selv når hun skulle få Irmelin til at pege på en geometrisk figur, sad hun usikkert og skuede til sine instruktioner, før hun spurgte. Jeg mener, jeg kunne da godt selv regne ud, at det handlede om at udpege firkanten, trekanten osv., men det var tydeligt for mig, at der var så stramt tilrettelagt en fremgangsmåde, at talepædagogen hele tiden måtte tjekke efter, om hun gjorde det efter planen. Og som jeg oplevede det, var planen en kæmpe hæmsko, som bare gjorde hele situationen mere anspændt for alle parter.

Jeg anklager ikke den kommunalt ansatte talepædagog for andet end at varetage sit arbejde, sådan som det er foreskrevet. Men jeg kan simpelthen ikke se hvordan dette setup skal gavne noget som helst. For hvad så hvis min datter heller ikke næste gang vil samarbejde? Så skal hun vel bare testes yderligere? For den professionelle kommunaltansatte må vel notere, at barnet ikke taler til hende, og det må vel blive anset som et problem?

Jeg ved jo godt at disse tests er til for, at spotte børn med sprogproblemer tidligt, men jeg bryder mig ikke om, at jeg intet valg selv har som forælder, i forhold til om jeg synes, min datter har brug for at blive testet eller ej (mine børn skal sådan set helst aldrig nogensinde testes, hele formen giver mig myrekryb). Det der med at placere et barn i sådan en maveknugende situation, hvor det er tydeligt at hun skal performe, at der er en korrekt måde at agere og svare på, er imod alt hvad jeg står for. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige at det setup kan være skadeligt. Tænk sig allerede som tre-årig at opleve at man ikke kan leve op til samfundets krav? At man ikke er god nok? Heldig at jeg har tænkt mig at gøre alt for at hun ved, at hun er lige som hun skal være, og at hun er mere end god nok, bare ved at være den hun er. At hendes værd ikke er bundet op på præstation af nogen art.

Jeg er en rebel. En normbryder. En fri sjæl. Og mon ikke min datter er det samme?

Er det virkelig sådan her vi vil opbygge fremtidens samfundsborgere? Ved at teste dem, ved at vise dem at de professionelle der varetager tests og de funktioner i samfundet der omkring, føler sig usikre og utilpas i deres arbejde? Det enste jeg får ud af det her er, at blive bekræftet i at samfundet er ude på et skråplan. Og jeg er dybt taknemmelig for at jeg er stået af det ræs – i det mindste er indblandingen udefra i vores og vores børns liv begrænset til et minimum.

Hvad har I af erfaringer med sådanne tests? Hvad tænker I om dette? Jeg vil virkelig gerne høre andres input til dette 🙂

2 thoughts on “Barnet nægtede at samarbejde til den kommunale sprogvurdering

  1. Det lyder virkelig ubehageligt! Jeg overvejer selv kraftigt at tage mine børn hjem og jeg ved at de vil reagere på samme måde i testsituationer.
    Kunne det ikke være en mulighed at optage noget video hvor man kan høre din datter snakke, så testdamen i det mindste kan høre at hun sagtens kan hvis testen heller ikke duer næste gang?
    Mvh. Tanja

    Like

  2. Min datter blev meldt i børnehave, da hun fyldte 3 år – så havde hun pladsen.
    Det føltes bare aldrig som en god idé at starte op, da først vi havde besøgt stedet et par gange.
    Et par måneder senere blev hun derfor meldt ud igen – og vupti blev hun aldrig sprogtestet, for hun havde – på papiret – gået i børnehave.
    Så noget fik vi ud af det 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s