Søsterfællesskaber

36432352_10160652917750338_3592861458750242816_n

I torsdags faciliterede jeg, sammen med mine to elskede veninder, min første kvindecirkel. Jeg har længe gået med lysten til at skabe sådan et rum for kvinder, fordi jeg har mærket gang på gang, at vi med vores feminine energi og visdom, kan finde ind til vores hjerter og vores sjæle, på en helt særlig måde. Jeg har grublet i over et år over, hvordan sådan et arrangement kunne se ud og blive, men ikke turdet eller vidst hvordan, før for en måneds tid siden, hvor det pludselig kom til mig.

I foråret mødtes Mia, Vibeke og jeg med alle vores børn, en eftermiddag i vores lille hus i Espergærde. Vi hjemmeskoler alle tre, og der var instant connection. Vi klikkede bare på så dybt et plan lige med det samme, så herfra har vi mødtes hver eneste uge, og sammen skabt det fineste hjemmeskolefællesskab. Børnene leger i timevis mens vi taler og taler og taler. Vi græder og griner, krammer og danser, og deler vores inderste med hinanden. Vi er i kontakt hele tiden stort set alle døgnets timer, og jeg har kun få mennesker i mit liv, som jeg føler mig så dybt forbundet med. Vi er sjælesøstre og vi elsker hinanden gensidigt. Vi udtrykker vores kærlighed, vi er der for hinanden, og kraften er stor. Derfor kom der en skaberkraft på banen, da vi var blevet enige om at eventet skulle ske (efter de begge havde sagt NEJ, da jeg først foreslog at lave det, som nogle dage senere blev til JA), som jeg aldrig har oplevet før. Skype møder, timelange snakke og skriftlige korrespondancer næsten i en uendelighed, skulle der til, for at få skabt en fuldstændig magisk sommeraften i vores Sacred Sisterhood Beach Circle.

35 smukke kvinder var vi. Hver og een med den meste åbne og kærlige energi. Jeg så hver eneste kvinde dybt i øjnene, og mærkede så intenst, hvordan de og vi bare var så klar til at tage imod den kærlighed, vi hver især bragte med os. Vi åbnede vores hjerter og lod os svæve med ind i søsterfællesskabets omsluttende kvindekærlighed. Vi forbandt os med hinanden på et dybt plan, faktisk uden ord eller livshistorier. Vi havde cacao-ceremoni, council, sacred dance, sang, trommespil, solo-optrædender, nøgenbadning i fuldmånens tilstedeværelse og bare den mest kærlige energi, jeg nogensinde har oplevet. Jeg var så rørt og græd, jeg dansede med mig selv og gav mig hen, jeg sang så højt jeg ikke anede jeg kunne (meget pludseligt, da jeg følte det måtte til for at samle tropperne efter lidt opbrud i musikken), og delte min essens med hver eneste kvinde til stede. Den aften var jeg MIG. Som aldrig før. Jeg foldede mig helt ud. Det var så helt igennem magisk.

Når vi er sammen som kvinder, opstår der noget helt særligt. Når vi åbner vores kvindekraft og den urgamle visdom vi bærer dybt i os hver især, når vi giver os hen til kærligheden og åbner vores hjerter, så er det magisk. Virkelig magisk. Jeg mærker det i alle mine celler.

Vi kvinder har brug for hinanden. Vi har brug for at stå sammen og løfte hinanden herved. Vi har brug for at kunne læne os ind i hinanden, for det kan vi. Vi har så meget mere i os end vi aner, hver især. Og det kommer bare frem, det kan ikke holdes nede, når vi giver os hen til hinanden i et fællesskab, som denne kvindecirkel var. Det er som om at vores essens nægter at blive holdt tilbage, når kvindekraften, den feminine energi, vores intuition og styrke, bliver sluppet løs.

For mig var denne kvindecirkel kun begyndelsen. Jeg føler det her er en bevægelse, jeg VED det er en bevægelse, fordi overalt i den vesterlandske verden opstår disse fællesskaber, og jeg vil, skal og må være med. Jeg er allerede igang med at planlægge en kvindecirkel igen til juli, i Jylland, fordi det her bare giver så meget mening for mig. Min femininitet er min største styrke, og det forstår jeg nu endelig. Det feminine paradigme, hvor vi skal løfte i fællesskab og nyde de mere bløde og nære værdier, hvor vi kvinder anerkender os selv og hinanden for de skabende, healende og intuitive kræfter vi besidder, er igang. Og det er så fantastisk at være en del af.

TAK til alle der var med i Sacred Sisterhood Beach Circle – jeg glæder mig til mange flere cirkler med Jer og alle de andre der vil være med ❤

Namaste

36463601_10160651779895338_7928042142700666880_n36379035_10160651781420338_884389759735037952_n36448183_10160652926120338_6826464837518753792_n

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s