Moderskabet er ganske enkelt essentielt

Det er meget snart otte år siden min søn kom til verden. Den dag forandrede mit liv sig for evigt. Intet var længere det samme. Min øjne så verden anderledes, min sjæl opfattede alt på en ny måde. Jeg mærkede mine instinkter meget stærkt, fra han tog første åndedrag. Ansvaret, kærligheden, omsorgen, tilknytningen. Jeg var mor – og en indre visdom tog over.

Min egen mor var hos os den første tid. Mens vi var på barselshotellet, gjorde hun hovedrent i vores lejlighed, fyldte køleskabet og spredte sin kærlige energi i hver en krog af vores hjem. Hun besøgte os og holdt vores søn tæt til hjertet, og elskede ham så højt som vi fra første blik. Hun var hos os den første tid og støttede mig i min nye rolle, og vartede mig op og sørgede for alt. Det var ikke noget vi forud havde talt om, det var bare sådan. Og for det er jeg evigt taknemmelig.

Som ny mor er man utrolig sårbar. Der er et lille væsen man skal tage sig af, og følelserne og ansvaret er overvældende. Amning, bleskift, døgnrytme, tilknytning og den egenomsorg man også skal varetage, er overvældende. Og det at skulle tage sig af det lille menneskebarn, som er så rent og kærligt og intet kan selv, optager hele ens væren. Og sådan skal det være. Intet er vigtigere i min verden. Det er blandt andet derfor jeg er blevet doula. Fordi jeg så gerne vil støtte kvinder før, under og efter fødslen.

36961567_10160692187605338_8404335044956520448_n

I vores del af verden gør vi ikke et nummer ud af, at nogen er gravid eller skal føde. Tusindvis af kvinder gør det hver eneste dag, så ‘what’s the big deal?’.

Vi har glemt noget essentielt. Noget helt vildt vigtigt. Vi har glemt hvor værdifuldt og ganske enkelt centralt moderskabet er. Vi fødes alle, af en mor. De fleste af os får selv børn. Føder. De børn føder. Det er livet. I sin utrolig smukke essens.

Moderskabet er det smukkeste der findes. Omdrejningspunktet. Hvis ikke vi havde mødre, havde vi ikke liv. Hvis ikke vi blev mødre, fortsatte livet på jorden ikke. Så vi må se at få bragt moderskabet op på en piedestal. Det fortjener det.

I stamme-samfund, hvor mennesker stadig lever i et med naturens gang, altså med instinkterne, hyldes moderskabet. Der laves ceremonier for at byde det nye liv velkommen, den fødende støttes af doula og søstre, og kvinderne samles for at bakke op om den kommende og nybagte mor. Når en kvinde har født, skal hun amme og hvile, nogle kalder denne tid for fjerde trimester, og man sætter denne tid højt. Kvinden skal ikke andet, til det har hun sin stamme. Sit fællesskab. Sin landsby.

Her i vores del af verden har vi glemt denne visdom. Kvinder føder, får besøg af sundhedsplejersken, der i øvrigt kommer med ofte stringente råd og retningslinjer, som de har fået stukket ud af sundhedsstyrelsen, og har sin partner ved sig de første 14 dage. Herefter er hun alene. I vid udstrækning har vi nemlig fjernet os fra vores familie, er flyttet langt væk for at jagte karriere og fede boliger. Mange af os har vores venner tættest på, men alle går jo på arbejde, så ingen er der rigtigt for den nybagte moder. Jovist hun får da en mødregruppe, men disse medmødre er jo lige så alene om det hele som hende selv, så de timer man ses, bruges på desperat at få afløb for nogle af de frustrationer og smerter, man mestendels sidder alene med. Og når der er gået nogle måneder, længes man tilbage til arbejde og børnefri hverdage, så man kan trække vejret og igen føle sig som en af de andre. Ensomheden parkeres i vuggestuens vinkevindue.

Men jeg kan ikke længere bære, at det er sådan vi lever. Jeg ønsker noget mere for mig selv og for andre. Især for mine egne børn. Jeg ønsker at de vokser op i en verden, hvor de har den stamme. Hvor graviditet og fødsel er af højeste værdi og fejres og hyldes. Hvor det at passe sit nyfødte barn, til en start, er vigtigt. Hvor en mor ikke skal mærke smerten i at mangle sin stamme, sin landsby. Hvor fællesskabet støtter op og er der med alle de praktiske gøremål og emotionel omsorg, så en mor kan være der for sit spædbarn. Hvor det har reel værdi, også i det store samfundsbillede, at varetage omsorgen for børnene, også når de bliver større og kan ting selv. Hvor alt ikke handler om målbare resultater og karrierestiger, men hvor de feminine egenskaber er lige så vigtige som de maskuline.

Jeg drømmer om en verden, hvor vi lever mere naturligt, simpelt egentlig, og i kontakt med os selv, vores urgamle visdom og moder natur. Hvis vi levede mere sådan, ville de vigtigste ting helt uden besvær komme i fokus. Sådan har det i hvert fald været for mig selv – jo mere af det unødvendige jeg har skrabet væk, jo tættere jeg er kommet på naturen og den dybere mening, jo mere mærker jeg mig selv og min essens. Jo mere kærlighed føler jeg til mig selv, mine elskede og livet. Jo mere føler jeg at de vigtigste ting, relationerne, bliver de væsentligste.

Da jeg selv blev mor, fandt jeg fællesskaberne hvor jeg kunne. I vores opgang, i familien, i venner og veninder. Jeg kunne ikke have klaret den uden fællesskaberne. En del af dem gik i opløsning, da jeg var gravid anden gang, og der indtrådte mit livs største smerte. Den smerte varede i årevis og jeg søgte, studerede, researchede og kender nu nok nær ved alle bofællesskaber i det ganske land, og der findes nok ikke en boform jeg ikke selv har tænkt på. Nu bor vi udenfor byen, og kontakten i min hverdag med naturen, har bragt mig tættere på mig selv end nogensinde før. Fællesskabet er stadig et omdrejningspunkt, og vores livsform lige nu er ikke den endegyldige. Vi skal leve meget tættere med vores stamme. Vi skal lave vores landsby. Så jeg kan være alt det jeg beskriver her. Så vi kan leve det liv jeg føler så stærkt for. Vi har fællesskaber, venskaber og familie, som betyder alt for os og udgør vores landsby – og uden dem ville vi ikke være så lykkelige som vi er. Men der er mere til mig og os, det mærker jeg så dybt. Kvindecirkler, doula-arbejde og alt muligt andet, er en del af denne længsel efter min stamme. Vi må få denne urgamle kvindevisdom mere på banen i vores del af verden. Jeg gør i hvert fald mit.

36944755_10160692189910338_353066854559776768_n

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s