Camping er lige så eksotisk som en tur til Maldiverne – drop charter-ferien og skån miljøet

37282233_10160716549760338_5850123397094178816_n

I weekenden var vi på camping. Med telt, tynde madrasser og vores dyner, overnattede vi tre gange på en campingplads kun 25 minutters kørsel fra vores hjem. Det var helt perfekt.

Turen blev fordi vores rejse til Island, som skulle have været i en autocamper rundt på øen i syv dage sammen med mine forældre, måtte aflyses, da min mor havde et uheld på sin cykel, og kom slemt til skade. Og for at vi trods alt fik lidt ferie væk fra huset, faldt valget på camping. Og det var helt perfekt. Vi er absolut ikke erfarne indenfor den slags, så vi vaskede op med sæbe fra dispenseren i campingkøkkenet, varmede vand i en gryde samme sted og i det hele taget var vores setup ret simpelt. Og det var en del af grunden til at det var så vellykket, hvis du spørger mig. For når man skraber alt det overflødige væk, og kun står tilbage med et telt, et par madrasser, nogle tallerkener og gryder, lidt bestik og få stykker tøj, så er der ikke rigtig nogle valg man skal træffe om noget som helst. Det hele giver sig selv, når mulighederne ikke er mange. Så vi slappede af – vi lå i græsset og snoozede, mens børnene fes rundt og fik nye venner omkring os. Vi spiste pitabrød, pastaretter og rugbrødsmadder og drak en hel masse vand fra hanen. Og det er en af de bedste ferier vi nogensinde har holdt.

Idag i mit facebook-feed var der så, meget apropos vores telttur, som absolut ikke var idealistisk, men helt spontan, en hel masse igang om hvordan alle de ekstravagante flyrejser forurener vores klode. Og det fik mig til at tænke lidt. Jeg selv elsker eksotiske rejser til fjerne destinationer. Jeg har taget min familie med jorden rundt nogle gange, og planlægger at gøre det igen. Men jeg har aldrig rigtig tænkt over de miljømæssige konsekvenser ved de rejser. Jo, ganske flygtigt har jeg tænkt: “Det er også noget svineri, sådan at flyve rundt hele tiden” – og så ikke brugt mere energi på det. Men der er naturligvis grund til at forholde sig her til, især når man som vi, lever økologisk og tænker over at forbruge mindre, ikke bruge plast (bomuldskarklude, skuresvampe af miljøvenligt materiale, siger nej til sugerør og plastikposer osv osv) og i det hele taget er meget bevidste om de fodaftryk vil laver på vores jordklode. Når man er så bevidst at man køber alt brugt, fordi nyt er noget skidt, så er det en smule hyklerisk at sætte sig ind i en flyvemaskine fem gange om året. Jeg har i hvert fald fået lidt at tænke over.

Mine børn, verdens børn, skulle gerne have en klode at leve på, og derfor bør vi passe godt på den nu og her. Og det betyder at tage ansvar for at alle vores handlinger har en konsekvens. Jeg kan ikke udfolde dette emne til fulde, det må være op til læseren selv at forholde sig, men når jeg tager så mange bevidste valg hele tiden, så må det gå hele vejen.

Eller er der steder, hvor det er okay at slække lidt?

37279485_10160716551085338_7378930900324581376_n

Jeg kommer aldrig til at holde op med at rejse. MEN der er jo destinationer tættere på hjem, som kunne udforskes mere indgående først. Mange steder i vores eget land, og endnu flere i landende omkring os. Man kan køre med tog og bus, for at forurene mindst muligt, man kan endog cykle. Der er meget man kan gøre og en rejse eller en ferie, er ikke nødvendigvis mere spændende fordi man har fløjet i et halvt døgn for at komme frem. Det beviser vores lille tre-dages sommertur i hvert fald. Vi er så rige på oplevelser, på nærende samvær og dejlige, lange aftener, som vi kunne ønske os.

Men jeg drømmer nu stadig om en vintertur til Thailand, at besøge Japan, at komme på hjemmeskole-studietur til Australien og Californien, hvor vi kender gode hjemmeskole communities som vi gerne vil lære af, til Afrika og opleve de vilde dyr og meget meget andet. Rejserne til fjerne destinationer kan jo noget helt særligt. Men vi skal bare ikke glemme alt det andet, i forsøget på at overgå naboen i hvor mange fede ferier vi kan holde. Heldigvis oplever jeg en modbevægelse, som er langt mere optaget af nærvær, relationer og tid end god økonomi og fancy rejser – og det er da en start. Lad os passe på os selv og hinanden og moder jord, så fremtiden er lys og klar, for både os selv og kommende generationer.

37206631_10160716550400338_2535051747215278080_n37207848_10160716551550338_8225883547559264256_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s